Tekst, Collage & Foto Johnny Tauman
18. september 2019

”Det skal være skidt, før det bliver godt”, lyder et ordsprog. Det passer godt på stuvningen af trafikken på rute 11, hvor der er blevet mindre plads, mens arbejdet på vestsiden skal udføres.
”Der er kommet afspærring af shunten – svingbanen, som bilister, der kommer fra nord mod syd, plejer at kunne bruge forbi ”Føtex-rundkørslen. Det sker af hensyn til udvidelsen af vejen på stedet”, fortæller Claus Prien Tobiasen, Vejdirektoratet.

Trafikpresset øges på rundkørslen ved Føtex (droneoptagelse Ove Detlevsen)

Ændringen af vejføringen betyder, at alle biler nu skal gennem rundkørslen.

Smal vej, hvor der bygges

Også området ved etableringen af den vestlige del af gang-og cykeltunnellen er blevet smallere. Der er her opsat kraftige cementblokke, for at adskille trafik og arbejdsområde.

Plantagekrydset er presset, når “for mange” bilister skal svinge mod Farup og Obbekjær. Bemærk, at venstresving ikke er tilladt, når man kommer fra nord på rute 11 – men det sker.

Er der flere bilister, der kører i nordlig retning – og skal til venstre mod Farup / Campingpladsen, kan der opstå propper i flowet.

Samarbejde med udrykningskøretøjer

Da RYK IND RIBE var fobi området, skulle en ambulance fra nord gennem Trojelsvej – på det område, som ikke er omfattet af den nye del af rute 11.

Årvågne bilister har hørt det bagfra kommende udrykningskøretøj – og rykker sammen

Alligevel gav det udfordringer, for de mange bilister, som skulle give plads til udrykningskøretøjet. Der tales meget om responstider.

Trafikanterne fik skabt den fornødne plads

Ved passagen gennem Trojelsvej og Plantagevej kræver det ekstraordinært samarbejde mellem udrykningskøretøjer og bilister – og ikke mindst at have et orienterende blik i bakspejlet, da der ikke er mange muligheder for at vige til siden.

Kør hjemmefra i god tid

Udfordringerne vil fortsætte i hele anlægsfasen – vi er faktisk kun ved begyndelsen, så derfor tag dine forholdsregler. Kør hjemmefra i god tid!