Tekst og foto: René Jørgensen Copyright
29. juli 2018
Bilens ejer fundet – Ejeren er en ung mand fra Herning.
En 29 årig mand fra Herning der var til polterabend i Ribe, måtte sande, at selv gamle alufælge og let slidte dæk, kan være interessante for nattens banditter.
Den unge mand havde festet i byen og skulle overnatte på en af byens hoteller.
Den kedelige besked om bilen fik han inden middag i dag fra nogle af de andre gæster som deltog i festen i går, de overnattede også i byen.
Det var ikke lykkedes politiet at få fat i den unge mand telefonisk, det var kammeraterne der måtte overbringe den triste besked.
Episoden er nu meldt til politiet og den unge mand har af Falck fået hjælp til at sætte nye hjul og dæk på bilen. THANSEN har åbent om søndagen og kunne hjælpe, så turen hjem til Herning bliver i den mørke Audi.










































































