Tekst & Foto Johnny Tauman
2. september 2020
Nu gik det godt, men en bil midt i gågaden kunne have skabt farlige situationer. RYK IND RIBE blev gjort opmærksom på, at en ældre bilist havde valgt at køre fra Torvet ad Overdammen – måske fordi skiltningen ikke var synlig? Nu ramte han en gadesælgers bord med læderbælter – og som sælgeren sagde med et smil: – Det er første gang, at kunder kommer kørende direkte til min butik.
Ved nærmere eftersyn, så mangler skiltningen ud for Hotel Dagmar – mens gæster hos Weis Stues fortovsrestaurant dækkede for skiltet i venstre side.
Hvor skiltet er blevet af, fortæller historien ikke, men beskeden er giver videre til Esbjerg Kommunes Entreprenør.
Og husk for øvrigt at tage et billede på stedet med App´en TIP TAK – så vil forholdene blive bragt i orden hurtigst muligt.