Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 10. juni

En personbil blev en del beskadiget men ingen personer kom noget til, da der under kørslen gik ild i bilen.
Føreren af bilen kørte på Haderslevvej i østlig retning, da vedkommende pludseligt opdagede, at det brændte i bilen.
Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe blev tilkaldt, og samtidig kom der en lastbil forbi. Føreren startede slukningen af branden med en stor pulverslukker, og da Sydvestjysk Brandvæsen kom til, overtog brandfolkene arbejdet.

Haderslevvej var en times tid spærret på grund af branden, og det gav en smule kø, mens andre bilister vendte om og fandt alternative veje.