Tekst Hasse Jørgensen, foto René Jørgensen og privat. Mandag den 18. januar.

En bilist kom noget på afveje og en haveejer fik en uventet gæst mandag eftermiddag, da en bil landede omkring fem meter inde i haven, hvor bilen blev stoppet af et par store træer.

Uheldet skete nogle få meter nord fra krydset, hvor Nørremarksvej og Industrivej løber ud i hovedvejen.

Uheldet skete, da et par biler stødte sammen, hvorved den ene bil blev skubbet gennem en hæk og ind i haven.

Der blev kaldt ambulance til stedet, men der var ikke tale om alvorlige personskader. Til gengæld var der en del materielle skader på bilen i haven.

Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe måtte en tur ud for at rense kørebanen for vragrester og kølervæske, som i det våde føre gjorde vejbanen fedtet og glat. Rengøringsarbejdet varede en god halv times tid, og trafikken var ikke væsentligt generet af uheldet, da hovedvejen netop på det sted er udvidet til fire spor.

Uheldet medførte trods alt en lille ophobning af biler.

Rengøringen af vejbanen tog en halv times tid