Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 29. maj 2023

Kabinen i en bil udbrændte søndag middag, da bilen stod i en garage på Tangevej.

Ilden havde antændt hele bilens kabine, da Sydvestjysk Brandvæsen kom til, og ilden havde også fået fat i noget af garagens trækonstruktion. Det lykkedes dog brandfolkene at få bugt med ilden, inden der skete større skade på garagen. Men bilen stod ikke til at redde.

Ingen personer kom noget til.

Alarmen kom netop da brandmandsforeningen var i fuld gang med pinsens åbne hus, og de mange besøgende fik sig en ekstra oplevelse, da brandfolkene blev kaldt ud.