Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, søndag den 20. november 2021

Big Band Ribe er igen klar til at jazze julen ind med et repertoire sprængfyldt med swingende arrangementer af festlige juleklassikere. Bandet er inspireret af traditionel bigbandmusik, som fx Count Basie og Frank Sinatra, men spiller også numre i blues, latin, swing og gospel. Dirigenten for Big Band Ribe har siden 2019 været saxofonist Christoffer Find.

Big Band Ribe startede som Ribes Mindste Bigband i september 1989 som et otte mand stort aftenskolehold men er siden vokset til et fuldt besat bigband organiseret som en selvstændig amatørmusiker-forening,  der har turneret rundt omkring i verden – bl.a. Kina, Cuba, Argentina, Venezuela og Surinam.

Big Band Ribe består af 19 jazzelskende medlemmer fordelt på trompeter, tromboner, saxofoner, rytmegruppen med trommer, bas, guitar og klaver samt vores helt egen crooner: Terkel Michelsen – direkte fra Gørding. I år har bandet desuden en hemmelig sangerinde med.

Koncerten spilles søndag den 5. december kl. 15. – 17. på Hotel Ribe

Entréen bliver 125 kr og 100 kr, hvis man køber billet i forvejen på Hotel Ribe.