Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, fredag den 26. september 2025
Tidligere på måneden spillede Big Band Ribes street parade til Stafet for livet, og lige om lidt drager de sammen med resten af orkestret mod Esbjerg. Den 9.oktober spiller byens bigband nemlig i Lille sal på Tobakken kl.19.30. Og vi kan hilse og sige, at musikerne glæder sig meget.
Publikum kan glæde sig til en god pose blandede bolsjer med både swing, latin og måske endda rock. Det kan kort sagt være svært at holde fødderne i ro, når Big Band Ribe først spiller op.
Big Band Ribe har siden 1989 samlet interesserede musikere for at dyrke jazzmusik, og sprede interesse for jazzen gennem koncertvirksomhed specielt i det sydvestjyske område. Bandet har mere end 30 års erfaring med massevis af koncerter i Danmark og turneer i Venezuela, Argentina, Surinam, Cuba, Kina, Færøerne, Tyskland og Holland.
Orkesteret tæller fire trompeter, fire tromboner, fem saxofoner, herudover naturligvis rytmegruppen med trommer, bas, guitar og klaver samt crooner Terkel Michelsen, og dirigeres af musiker Lea Nielsen.
Billet til koncerten kan købes via dette link: https://tobakken.dk/program/big-band-ribe/
Få en forsmag på oplevelsen her: https://youtu.be/JhmgL21DI2U