Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 11. maj

Et enkelt par blev spottet

Bestanden af ænder i og omkring Andeøen midt i Ribe har det ikke godt.

Nogle vil vide, at der i perioder slet ikke har været ænder på stedet, men så er nogle kommet til, for da Deres udsendte denne mandag formiddag var en tur ved Andeøen, var der 11 ænder.

Fakta er, at det er langt fra den bestand på adskillige snese ænder, der plejer at flokkes omkring Andeøen. Og fakta er, at da undertegnede var på stedet, var der kun en ud af de 11, der var en hun. Resten var andrikker.

Hvorfor det er sådan, har det ikke været muligt at få én konkret forklaring på. Men der er flere gode gæt på årsagen til tingenes tilstand.

Lederen af Vadehavscentret, Klaus Melby, slår fast, at parkænder ikke lige er hans speciale.

– Men der kan være flere gode grunde til, at ænderne forsvinder. Kolonifugle flytter typisk, når de bliver truet. Man ser det bl.a. ved klæggravene, og det kan typisk være rotter, kreaturer – og dem er der ikke mange af i Ribe – vildtlevende mink eller andre rovdyr, der er årsagen. Der er ynglende mink ved Kongeåen, Vester Vedsted Bæk og ved Sneum.

– Eksempelvis flytter Klyder ofte, fordi de er meget sårbare, fortæller Klaus Melby.

Med hensyn til rotter har flere eksperter været fremme og sige, at den meget milde vinter har været god for rotter, ligesom vi kan forvente et museår i år.

Med hensyn til fritlevende mink er antallet stærkt dalende de sidste år, oplyser konsulent Jesper Ilhede, Danmarks Jægerforbund. Der laves statistik over, hvor mange vildtlevende mink, der skydes hvert år.

– Statistikken er ikke opgjort for sidste år, men forrige år blev der skudt 1800 mink, og det er væsentligt færre end for 20 år siden. Tilbagegangen skyldes, at der er gjort en stor indsats for at komme de vilde mink til livs, og at der er indført skrappere regler for indhegningen af minkene i farme, fortæller konsulenten.

Han peger også på Oddere og Mårhunde som rovdyr, der kan true andebestanden.

– Mårhunden er en glimrende svømmer, og ligesom Odderen tager den, hvad den møder på sin vej.

Ænder eller ej, så er der smukt ved Andeøen