Project Description

Tekst & Foto: Johnny Tauman
13. august 2022

Omkring kl. 18:15 lørdag aften stævnede Solveigh Gerdts og Klaus-Gerrit Gerdts ind i Ribe Å med skibet Harmonie, som er et rigtig vadehavsskib af typen kuf, dog her med en overbygning bagtil.
Ægteparret tog fra Sønderho kl. 14:00 og havde forventet at være fremme omkring kl. 16:30, men båden, som stikker 110 cm sad fast et par steder. Det betød, at sejlturen blev ca. 2 timer længere, men det er vilkårene, når man sejler i Vadehavet med ebbe og flod. Ikke to sejlture er ens.

Solveigh glæder sig til at slappe af efter en lang tur på Vadehavet

Det er første gang, at ægteparret, der kommer fra Elbmundingen i Tyskland, sejler i Vadehavet, men ikke første gang, at de er i danske farvande. – Vi har tidligere sejlet gennem Limfjorden til Østkysten, fortalte Solveigh, mens hendes mand drøftede mulighederne for at komme ind til Ribe.

Klaus-Gerrit har mod på at sejle ind til Skibbroen

– Der er planen, at Harmonie – efter at masterne er blev lagt ned – vil sejle til Ribe i morgen kl. 09:00 – og ankomme omkring kl. 09:45 / 10:00, fortalte Klaus-Gerrit

RYK IND RIBE vil i løbet af søndag bringe endnu en artikel med dette besøg.

Annonce