Tekst Hasse Jørgensen, pr-foto, onsdag den 1. juni 2026
Selv om det er højsommer kan vi fortælle en spændende nyhed, som drejer sig om forberedelser til julen. Ribe Domkirke får besøg af intet mindre end The Harlem Spirit of Gospel fra New York, der synger julen ind i Ribe Domkirke.
Det sker ved en koncert tirsdag den 1. december.
The Harlem Spirit of Gospel fra New York er måske det mest velrenommerede gospelkor på de kanter, og det er første gang at medlemmer af koret optræder i Ribe ved en koncert, hvor også det lokale gospelkor ”Ribe Gospel Kor” medvirker
Det er tæt på jul, og kunne man forestille sig en mere vedkommende måde at komme julen i møde på end at overvære en vaskeægte gospelkoncert med alt hvad dertil hører af lovprisninger, glæde, god musik og fantastiske sangere.
De otte sangere i Harlem Spirit of Gospel Choir er nøje udvalgt af bandets leder Mr. Anthony Morgan, og korets sangere har hver især optrådt med en perlerække af de største gospelkor i USA og med så prominente navne som Aretha Franklin, Diana Ross, Stevie Wonder, Lyle Lovett, Christina Aguilera, Gladys Night, Cindy Lauper, Alicia Keys, The Band m. fl.
“Kontroversielle, professionelle, energiske, inspirerende og åndsfyldte! Den lyd og sanseindtryk, som The Harlem Spirit of Gospel møder en med, rammer en med en kraft, der ikke lader sig standse. De bevæger sig med englene!” hedder det bl.a. om koret.
Koret har tidligere været på verdensturneer, og over alt optræder de for fulde huse.
sjæl og hjerte.Hvis du nogensinde får chancen for at opleve The Harlem Spirit of Gospel, så gør det!”
Koncerten starter kl.19.00. Dørene åbnes kl.18.30.
Koncerten arrangeres af AHV Productions.








































































