Tekst & Foto Johnny Tauman
29. februar 2020
Humørfyldt motionist i sin bedste alder skal være toastmaster ved KVIK 70´s jubilæumsfest lørdag d. 30. maj – og det vil ske med en sikker hånd og kvikke bemærkninger.
– Jeg er gift med Maren – i parentes mit første og eneste ægteskab, lyder det fra Bent, som fra tid til anden tager ud på en løbetur, dyrker lidt social badminton og efter eget udsagn mest holder af idrætsgrenen: ”Ritter SPORT”.
Koncentrationen giver sved på panden, når der kæmpes i fredagens badmintongruppe
Taler det lokale “språk”
Bent Nielsen er født og opvokset i Roager, hvor han gik på den lokale folkeskole, inden turen gik til Valdemarskolen (10. klasse) afsluttende med en handelseksamen fra Ribe Handelsskole. – Det lå ligesom i kortene, at jeg skulle arbejde inden for den finansielle verden, fortæller den 64 årige ildsjæl, som i venners lag taler det lokale ”språk” – men også mestrer rigsdansk.
Fra Bank til Hushandel
Bent har mødt og vejledt mange borgere fra Ribe under sin ansættelse i Sparekassen Sydjylland, Bikuben, BG Bank og Danske Bank. – Men jeg ville være selvstændig, fortæller Bent til RYK IND RIBE, og derfor har arbejdslivet de sidste 25 år været i et ejendomsmæglerfirma i Esbjerg.
Mon det snart bliver min tur til at slå til fjerbolden….
… og når det så bliver alvor, er stilkarakteren høj
Aktiv på og uden for banen
Selvom bopælen i dag er på Termansensvej i Ribe, så kommer Bent ofte til Roager, hvor han især nyder det sociale liv, som er bygget om omkring sporten. – Da jeg var yngre, så spillede jeg mest fodbold og indefodbold, kommer det fra Bent, som også i mange år har været aktiv deltager i de lokale dilettantforestillinger – og ikke for at forglemme med til at starte KVIK 70´s venner.
250 betalende tilskuere
– Det var rigtig fedt at komme ”til bold” på Roager Stadion, som i øvrigt bortset fra et par muldvarpeskud står klar til at modtage fodboldknopperne. Men det er desværre ikke som i de gode gamle dage, hvor der mødte 250 betalende tilskuere op til seriefodbolden, kommer det fra en lidt skuffet ”pensioneret fodboldspiller”, der må konstatere, at ”fodboldafdelingen” i dag er slået sammen med Hviding IF.
Ser fortrøstningsfuldt på fremtiden
Bent har været aktiv medlem siden 1970 – og også siddet en periode i bestyrelsen. – Jeg håber, at foreningen kan bevare kulturen og sammenholdet. Også når den aktive sport stopper. Jeg kan godt være lidt bekymret – men også fortrøstningsfuld. Det stærke sammenhold i landsbymiljøet kan bære langt, kommer det fra Bent, der for øvrigt også har to børn og 6 børnebørn.
Og nu skal I bare høre…….
Historien om “Klokkeværket”
Som afslutning har RYK IND RIBE fået Bent til at beskrive en rigtig god historie – og selvom der er rigtig mange, så er der specielt én, som ikke går i glemmebogen.
Der var serie 5 kamp på stadion.
I klubhuset lå der spilledragter til 11 spillere, så der var naturligvis rift om at finde en rigtig og passende størrelse.
En dag var vi kun mødt 10 mand op til kampens start – en spiller kom susende for sent til stadion og løb ind i klubhuset og iførte sig det sidste sæt spilletøj.
Der var spillet godt ti minutter af kampen, da den sidste mand kom på banen – en stor stærk, ung gut – som jo måtte tage sig til takke med det sæt tøj, som var tilbage.
Trøjen rakte kun til navlen, men det værste var bukserne.
Alt Alt Alt for små.
Alle bemærkede, at den unge man ikke havde kunnet få plads til ”klokkeværket”, som på en underlig måde sad uden for bukserne og stramt op ad låret.
Det var tydeligt, at det var smertefuldt for manden, men han beklagede sig ikke.
På et tidspunkt kaldte dommeren mig hen og spurgte om, vi ikke havde et par større bukser.
Svaret var jo nej.
Kampen fortsatte – men efter yderligere ti minutter, fløjtede dommeren.
Han kaldte den unge mand hen til sig – og gav ham det røde kort.
Dommerne forklarede, at han simpelt hen ikke kunne holde ud at se på ”sagen” og nævnte noget om, at han også skulle tænke på, hvad det kunne betyde for den fremtidige sædkvalitet.
Den unge mand fortrak til klubhuset, skuffet men fattet.
For alle os andre på banen var det en lettelse – det var nemlig hårdt at se på.
– Mig bekendt har manden i dag sin egen familie – og flere børn. Godt, at skaden ikke blev større, slutter Bent med et stort smil.
