Tekst & Foto: Johnny Tauman
1. januar 2023
At være opdrætter af bengalske katte er en livsstil – og har man først tabt sin kærlighed til racen, så er hverdagen næsten som en leg. Da RYK IND RIBEs skribent sad og noterede under snakken med Michael og Katrine, ville ”Harmoni” også være med – og daskede gentagne gange med poten på kuglepennen – parat til at lege. Og jow, den var ubemærket sprunget op bordet.
– Når vi udstiller vore bengalske katte, så er der ikke tale om en skønhedskonkurrence, lyder det samstemmende fra ægteparret, der om den perfekte kat sig: – Den skal ligne noget fra naturen – og ligne en vildkat.
Fodres med råt kød
Og hvad spiser så en bengalsk kat. – Den skal have lunser af råt kød fra eksempelvis okser, fasan, hest eller kylling, lyder svaret, som suppleres med følgende oplysning: – Vore katte har ikke brug for korn, æbler eller rosiner – og ved at fodre med råt kød, så er der mindre behov for drikkevand. Når det så er sagt, så er kvalitets tørfoder også et muligt tilskud.
I øvrigt er fællesbetegnelsen for det nedfrosne råt kød: Barf.
Nu er 92 katte tilmeldt
Den store udstilling i Ribehallen d. 7. og 8. januar vil ud over minimum 92 katte (der forventes 100) bestå af flere boder og udstillere, hvoraf en fra Holland nok vil behage de besøgende, da den har masser af spændende katteudstyr.
Rimelige entrepriser
Entreen for besøg på Viking Cats udstillingen vil være 40 kr./voksen og 20 kr./barn. Der vil blive mulighed for at købe en familiebillet til 100 kr., som dækker to voksne og 1-3 børn fra samme familie.
Åbningstiden lørdag er fra kl. 10-16 og søndag fra kl. 10-15.
10 bedømmelser pr. kat
Der er fem dommere fra England, Polen og Canada – og de har hver en ring, hvor kattene bedømmes – hver dag! Det betyder, at hver kat får 10 bedømmelser, inden de bedste kan kåres og få overrakt præmier.
Vaccinerede huskatte kan deltage
Hvis du har en huskat, som du gerne vil have vurderet af professionelle dommer, så skal din kat dyrlægetjekkes om morgenen på udstillingsdagen. Katten skal være fuldt vaccineret.
Prisen for at udstille er pr. dag 335,-/kat. Der er ikke krav om medlemskab af foreningen for at stille op.
Fotoserie fra tidligere udstilling
- Private fotos fra Viking Cats