Noget tyder på en strejke eller lockout nærmer sig. Arbejdstagere og arbejdsgivere er fortsat ikke blevet enige om en overenskomstaftale for de offentligt ansatte, det vil betyde at skoler og børneinstitutioner lukker. Omfanget ved en strejke eller lockout får selvfølgelig problemer ud i det private, for hvem skal passe børnene. Bedsteforældre fra det ganske land vil nok ”tage turen” til Ribe for at hjælpe til med børnepasningen. Dog er det ikke alle børn i byen der bliver omfattet, har man sine børn i privat dagpleje
(som nu hedder private pasningsordninger) er der normal hverdag. Under postnummer 6760 er der 12 private og 6771 har 5 private. Og når de ikke bliver omfattet, er det fordi de er selvstændige med tilsyn fra Esbjerg Kommune. Ryk Ind vil senere bringe en artikel med, hvad forskellen er på kommunal og privat dagpleje. Vejrmæssigt ser det ud til rigtig fint vejr i den kommende uge, så vi kan da varmt anbefale legepladsen på Brorsens vej, gederne på Ribelund, hvis bedsteforældrene ”trænger” til at komme lidt ud.