Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, onsdag den 30. september

Mange af os har set dem i bybilledet. Disse unge mænd i deres særprægede uniformering. Naverne.

Der er mange myter og går mange historier om naverne, men nu er der mulighed for at få vished for, hvad det er for nogle unge mennesker.

Ribe Bykernes Beboerforening har lavet et arrangement onsdag den 21. oktober klokken 19,30 på Hotel Ribe.

Her vil Niels Toft og en naver fortælle om organisationen og det at være navner.

Niels Toft er vært for den naverhule, der findes i Ribe, og det mødested, naverne har i byen. Naverhulen bruges af naverne til overnatning, når de er på egnen, og mødestedet på Hotel Ribe er jævnligt rammen om arrangementer, som naverne, der er bosat her på egnen, holder.

Mødet er åbent for alle. For medlemmer af beboerforeningen er det gratis. Andre skal betale 25 kroner.