Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, lørdag den 18. april 226
Danmark er et af verdens lykkeligste lande, og Ribe kan i den forbindelse noget helt specielt.
Det har det verdensomspændende nyhedsmedie BBC, også fundet ud af med baggrund i rapporten World Happiness Report 2026, der fortæller om verdens lykkeligste lande, og hvor Danmark ligger helt i top.
Det har fået BBC til at interviewe Lise Frederiksen, indehaver af cafe Quedens, om hendes syn på Ribe og hvad der gør hende glad for at bo i Ribe.
– Hvordan har BBC fundet dig?
– Jeg kender en fra Ribe, der arbejder for Visit Denmark i New York. En journalist fra BBC kender åbenbart også vedkommende, og på den måde kom forbindelsen til mig, fortæller Lise Frederiksen.
BBC spørger bl.a. Lise om, hvilket der gør hende mest glad for at leve i Danmark.
Svaret lyder meget forenklet og koncentreret, at det vigtigste er relationerne mellem mennesker uanset den økonomiske situation, og uanset politiske standpunkter, kan de fleste have en god relation.
Lise glæder sig også over, at uanset økonomi kan alle børn komme i folkeskole i ti år, og hun glæder sig over det, folkeskolen kan og står for.
På spørgsmålet om, hvad der specielt glæder Lise ved Ribe fortæller hun, at hun nu har boet i Ribe i mere end 40 år og at hver dag, når hun går gennem de brostensbelagte gader, minder hende om, hvor taknemmelig hun er for at bo her.
– Vi er en meget forskellige sammensætning af personer, men vi har alle det til fælles, at vi elsker vores by, og at vi bakker op om de mange aktiviteter, der findes i byen.
– Ribe har en lang og stolt historie på mere end 1000 år, og jeg tror, at vi alle lever her med respekt for byens stærke historie.
Og på spørgsmålet om, hvordan en turist bedst oplever byen, lyder det fra Lise: – Det bedste er at opleve byen ved en af de mange festivals, men det er også godt at komme udenfor sæsonen og f.eks. opleve sort sol.
Og det interview er nu gået globalt i det verdensomspændende medie, BBC.









































































