Tekst & Foto: Annette Brøchner Lindgaard
Søndag d. 6. februar 2022

Hvordan klarer man at arbejde mere end 48 timer om ugen? Hvordan kurerer man en bændelorm? Og hvordan håndterer man sexchikane fra de mandlige patienter?

Bogen om Frk. Mogensen er ikke kun muntre anekdoter om vilkårene i datidens samfund. Bogen rummer en lang række gribende fortællinger om datidens menneske- og (især) kvindeliv. Liv, som de færreste i nutiden ville acceptere. Bogen giver grund til refleksion. Hvordan kunne sygeplejeeleverne overhovedet holde til det, fysisk og psykisk, og endda se tilbage på elevtiden med glæde og stolthed?

Når en 86-årig sygeplejerske udgiver sine erindringer fra elevtiden på Ribe Sygehus, vil mange måske tænke at bogen primært er af lokalhistorisk interesse. Intet er mere forkert. Inge Nybro Laugesens bog om Frk. Mogensen, er en bog, der gennem velskrevne og stemningsfulde beskrivelser, tilfører læseren forståelse for vilkårene for både patienter og personale på et dansk provinshospital i 1950’erne.

Når man læser bogen om Frk. Mogensen, kan man næste ikke forstå, hvor meget alting har forandret sig siden dengang i 50’erne.

Ribe Bys og Amts Sygehus

I 1955 starter Frk. Mogensen som førsteårs elev på Ribe Bys og amts Sygehus på Tangevej, hvor den respekterede overlæge Bøggild opererer og medicinerer mod alle slags sygdomme og endda modtager patienter fra andre dele af landet. Overlægen og et par læger mere dækker alle sygehusets afdelinger dvs. A, B, C, D og E.

E for Epidemiafdelingen, der bruges til lidt af hvert og som, på Thomas Mannsk manér er indrettet med et stort opholdsrum med høje vinduer ud mod parken, magelige stole, bogreol og grønne planter.

På alle hospitalets afdelinger er indlæggelsestiden, efter nutidens målestok, meget lang. Den længste indlæggelse strækker sig til næsten 25 år. Barselspatienterne er dog kun indlagt i 10 dage. Til gengæld har de næsten ingen kontakt med deres egne børn, som de først får ansvaret for ved udskrivelsen.

Penicillin er en epokegørende nyopfindelse, der bruges i stort omfang sammen med andre – efter nutidens opfattelse – hårdhændede metoder. Småbørnene må ikke se deres forældre overhovedet i indlæggelsesperioden, som kan være mange uger. Diskusprolaps bliver behandlet med en træplade i sengen, som patienten skal ligge fladt på i tre uger og bændelorm bliver behandlet med en flerdages diæt bestående af afføringsmiddel og kaffe. ”Føj en lugt, men effektivt”

I det hele taget fylder lyde, lugte og farver i beskrivelsen af hverdagen på sygehuset, hvilket tilfører fortællingen en vis sanselighed. Flere patienter har ved indlæggelsen aldrig før været i bad. Bækkener med og uden låg bæres rundt i en uendelighed. Operationshandsker vaskes, steriliseres og genbruges.

Sygeplejeeleverne og de fleste af de ansvarlige sygeplejersker bor på hospitalet. Der arbejdes i lange vagter og mange dage i træk. Ferie er noget, der tildeles i små doser og det er ikke hver måned, at de unge kvinder oplever andet en sygdom, hårdt arbejdet og fysisk og mental træthed. Inge Nybro Laugesen beskriver livet i fællesskabet som roligt, hyggeligt og varmt. Mange aftner falder hun – trods mange kopper kaffe – i søvn over teoribøgerne, som i øvrigt er købt på afbetaling og finansieret af den minimale elevløn på 174 kr. om måneden. De mere muntre oplevelser er sjældne, men så meget desto mere værdsatte er de og kæresterne (sygehusets svigersønner) må komme på besøg. Også Marius, som til hverdag er kommis i Brugsen i Darum. De skal dog være ude senest kl. 22.

Det at blive sygeplejerske er et kald for Inge, som hun – på trods af oplevelser som patient – beslutter sig for at følge allerede som barn. På trods af hårdt slid og mange svære udfordringer gennemfører hun uddannelsen og bliver i 1958, sammen med de andre nyuddannede sygeplejersker, fejret af alle på og uden for sygehuset, før turen går videre ud i et langt og spændende liv som sygeplejerske.

Det allerbedste ved Inge Nybro Laugesens bog er, at den er så nuanceret og at den beskriver tiden i 1950’erne på både godt og ondt. Den er sjov at læse og jeg har lyst til at foreslå, at den inddrages i samfundsfag og historie i folkeskolens ældste klasser. Der tales i disse år meget om dannelse og historisk bevidsthed. Der er for mig ingen tvivl om at en bog, som denne, er en gave til nutiden fra en nær, men alligevel uendeligt fjern, fortid. Et boost til den historiske bevidsthed. En reminder om, hvor hurtigt tingene forandrer sig.

Inge Nybro Laugesen er født i Sneum i 1936. Uddannet sygeplejerske i 1958 og har siden arbejdet i Esbjerg, Skanderborg, Aarhus, Rødding og Brørup. Bor i Brørup og arbejder som pensionist med slægtsforskning, familiekrøniker og personskildringer.

Inge kommer til Ribe og fortæller om sin bog i april 2022.

Bogen kan bestilles på sms/tlf. nr. 30152445.

Frk. Mogensen