Ribe var i 1960`erne opdelt blandt datidens unge. Boede du i Tangeområdet, har du sikkert været med i dysterne mellem Tange og Indre by. Nu vil vi ikke nævne nogen navne i denne beretning. Den vil kun tjene det formål at huske tilbage på en ungdom/barndom, hvor mobiltelefoner og IPads og computere ikke fandtes på drengeværelserne i Ribe.

Boede man i den indre by og gik på Bispegades Skole, skulle man ikke vove sig over jernbanen, for så var man på fjendtlig territorium.

Tilbage til kampene – eller det der i dag nok mest hedder opvarmning til ”battlefield” slagmarkens grønne græs. Det grønne græs befandt sig på Slotsbanken, og her skulle slagene stå. Tange erklærede kamp mod byen, eller var det omvendt, og hvem husker egentligt hvad.

Peter Frederiksen, også kaldet Pelé for hans evner på fodboldbanen, husker meget godt kampene. Som Peter siger, blev det mest ved trusler om øretæver og store ord, ingen smæk og afstraffelser. Dertil var vi nok for bange, og ingen turde slå.

Peter repræsenterede Tange og jeg var bare en lille lort, der altid blev sendt i forvejen som observatør, og skulle melde tilbage, hvis ”fjenden” krydsede banen og var på vej ind i den indre by. Tænker nogen gange på om det var min debut som ”krigskorrespondent”. Men bange, husker jeg også, jeg var. Vi var vel kun en 8 – 9 år gamle, men ikke for gamle til at tisse i bukserne af skræk. Det står hen i det uvisse, hvor mange kampe, der blev kæmpet! Da det gik vildest til blev Tangedrengene presset gennem kolonihaver til Stampemølleåen. En lidt ældre dreng fra Tange måtte til sidst springe i åen for at slippe væk fra krigerne fra den indre by. Han havde medbragt en pisk, og det gjorte ”naller” på de ramte, så han måtte flygte.

Jeg husker, at min gamle ven Johnny Tauman blev taget til fange og puttet i hullet på Slotsbakkens gamle ruiner, og Johnny bad sin sidste bøn, for nu var nok slut, – så på en eller anden måde må det hele jo have virket ret voldsomt på os drenge. ”Ja, det var rigtig slemt at være menig på slotsbanken, hvor vi lå skjult spejdende efter fjenderne fra den anden side jernbanen, mens lederne holdt strategimøde! Billedet viser ”hullet” (den gamle skrivestue), men drengefantasien så en dybt fængsel med metertykke mure! Under et af angrebene var vi en lille flok, der besluttede at flygte gennem tunnelen til Ribe Domkirke (legenderne har beskrevet denne tunnel). Vi kravlede så langt ned i skakten (th på billedet), som vi kunne uden lys – og her sad vi så, mens kampene foregik. Det var virkelig klamt”, fortæller Johnny, som dengang også var hunderæd for kviksandet omkring slotsbanken og den 30 m. brede grav med kæmpestore geder, som kunne spise drenge!”

Egentligt var de nogle flinke fyre dem fra Tange. Spille fodbold det kunne de. Kampene blev spillet på boldbanen, hvor Vittenbergskolen ligger i dag. Og mange spillede senere sammen i RBG, så venskaber blev det også til.