Tekst Hasse Jørgensen, fotos Hasse Jørgensen og pressefotos, fredag den 30. september 2022

Ribe Kunstmuseum har som omtalt andet sted i Ryk Ind Ribe erhvervet to nye billeder af henholdsvis Agnes Slott-Møller og Kristian Zahrtmann.

Her fortæller museumsdirektør Anne-Mette Villumsen om baggrunden for købene:

Ribe Kunstmuseum har erhvervet to malerier på Bruun Rasmussens auktion nr. 909 den 20. september 2022.  Det drejer sig om to billeder, som både styrker og udvider museets nuværende samling.

Ribe Kunstmuseum, grundlagt i 1891, er et af landets ældste kunstmuseer. Med sin placering tæt på den daværende dansk-tyske grænse efter nederlaget i 1864 var der et ønske om at skabe en kunstsamling, der kunne præsentere noget af det ypperste inden for dansk kunst. Museets samling er vokset støt fra grundlæggelsen i 1891 til nu. Forskellige personer har fungeret som rådgivere i forbindelse med nye erhvervelser: Kunstkritiker og senere museumsdirektør Karl Madsen, maler og formgiver Johan Rohde, kunsthistoriker Henrik Bramsen samt direktør for Den Hirschsprungske Samling, Eigil H. Brünniche. Med deres rådgivning blev der indkøbt en repræsentation af dansk kunst fra 1750-1940, der kan sammenlignes med en miniatureudgave af Statens Museum for Kunst.

Slott-Møller har tidligere været på museet

På Ribe Kunstmuseum ønsker vi at respektere den linje, der historisk er blevet lagt for samlingen, samtidig med, at vi ønsker at udvide og diversificere den i retninger, hvor det giver mening her i det 21. århundrede. Samlingen rummer allerede værker af Kristian Zahrtmann, men rummer til gengæld ingen værker af Agnes Slott-Møller.

Museets samling har ellers tidligere omfattet et maleri af Agnes Slott-Møller, ”Gæsteværelse paa Damgaard” fra 1906, som dog blev udskilt fra samlingen i 1946. Det var på daværende tidspunkt praksis, at museer kunne få tilladelse fra Undervisningsministeriet til at sælge værker fra samlingen, hvis Gallerikommissionen gav deres samtykke. Vurderingen fra museet var, at værkerne var ”kunstnerisk svage”, og at salget yderligere var begrundet i ”Pladshensyn, dels, fordi det er ønskeligt, at Museet, der er ganske uden kapital, faar en Raadighedssum til forefaldende Udgifter og til køb af Kunstværker”, som der står i museets ansøgning til Undervisningsministeriet.

Gav 46.975,60 kroner

I alt 34 værker, heriblandt Agnes Slott-Møllers maleri, blev solgt på Charlottenborgs Kunstauktioner, hvor de indbragte 46.975,60 kr. Til sammenligning modtog museet et årligt driftstilskud fra staten på 3.600 kr., så salget af værkerne har tilført museet en betydelig kapital. Agnes Slott-Møllers maleri indbragte dog kun 500 kr. Denne pris og vurderingen af, at Agnes Slott-Møller sagtens kunne undværes i samlingen, er sigende for opfattelsen af Slott-Møller som en kunstner, der ikke hørte hjemme i den linje, museet ønskede for samlingen. Slott-Møller var en kunstner, der hørte hjemme på den ”symbolistiske” side af bondemalerstriden, mens samlingen i Ribe snarere ønskede at understrege den ”naturalistiske” side. Det er også sigende, at det først var i 2014, at museet erhvervede sit første værk af Harald Slott-Møller, der lige som sin hustru blev betragtet som symbolist.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Agnes Slott-Møllers billede

Erhvervelsen af dette maleri af Agnes Slott-Møller vil således rette op på hendes manglende repræsentation i Ribe Kunstmuseums samling. Det er dog ikke kun kunstneren, men lige præcis dette folkevisemotiv, der gør dette værk interessant for os.

Centralt i udstilling

Museets ene inspektør har med støtte fra Novo Nordisk Fonden netop indledt en ph.d.-uddannelse, der tager udgangspunkt i de kunstnere, der blev dømt ”ude” af Bondemalerstriden, og som ud over de symbolistiske stiltræk også dyrkede en middelalderfascination og motiver med figurer i affekt. Dyrkelsen af en dekorativ og stiliseret skønhed såvel som det følelsesladede blev vurderet som gammeldags og bagstræberisk, da modernismens vinde blæste gennem den danske kunst. Folkeviserne, som også blev dyrket af andre samtidige kunstnere, så som Joakim Skovgaard, pegede netop tilbage på middelalderen gennem brugen af motiver med jomfruer og riddere, hamskifte, sagndyr og fabelfolk. Museumsinspektørens ph.d.-projekt skal udmunde i en udstilling og udgivelse, hvor et værk som dette vil stå centralt.

I museets erhvervelsesstrategi er Agnes Slott-Møller specifikt nævnt som en af de kunstnere, vi ønsker at erhverve værker af, og hun passer også ind i to af de særlige satsningsområder i erhvervelsesstrategien. Dels i museets ønske om en stærkere repræsentation af kvindelige kunstnere i museets samling, som ligger i forlængelse af museets udstillinger, der gennem en længere årrække har vægtet at præsentere kvindelige kunstnere. Dels i museets ønske om at styrke repræsentation af skønvirken, symbolismen og middelalderismen i museets samling, da det er strømninger, der finder sted i museets ansvarsområde inden for dansk kunst mellem 1750 og 1950, men som ikke er repræsenteret i samlingen. Derfor ønsker vi at erhverve dette maleri af Agnes Slott-Møller.

De danske museer rummer 765 værker af Agnes Slott-Møller. Heraf er dog kun 11 malerier. Agnes Slott-Møller er således en kunstner, hvis repræsentation i ”Museum Danmark” er ganske mangelfuld, og hendes værker er blevet udskilt fra flere museers samlinger og ikke kun Ribe Kunstmuseums. Med udstillinger og udgivelser i hhv. 2008-2009 på Skovgaard Museet, Fyns Kunstmuseum, Vejen Kunstmuseum og Øregaard Museum og 2018 på ARoS har der dog været en fornyet opmærksomhed omkring hende. Som en kvindelig kunstner, der var med til at grundlægge Den frie Udstilling, står hun som en markant maler, der spiller en vigtig rolle i ”Bondemalerstriden” og i det moderne gennembrud med dens brydninger i dansk kunst omkring år 1900.

Otte værker af Zahrtmann

Kristian Zahrtmann er repræsenteret i Ribe Kunstmuseums samling med i alt otte værker, dels motiver fra Ribe, hvor han opholdt sig i 1875, dels et par italienske billeder, og dels motiver af historiske personer: Christian 2., Struensee og Marie Grubbe. Zahrtmann har i mange år været anset som en outsider i dansk kunst på trods af hans centrale rolle som underviser gennem mere end 20 år på Kunstnernes Frie Studieskoler.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Zahrtmanns outsiderrolle blev belyst i Ribe Kunstmuseums forskningsbaserede udstilling, ”Kristian Zahrtmann. Queer, kunst og lidenskab” i 2019. Udstillingen undersøgte bl.a. Zahrtmanns rolle som en kunstner, der skildrede stærke kvinder. Det aktuelle maleri af Maria Stuart (se ill. 2) er et meget fint eksempel på Zahrtmanns stærke kvinder. Maria Stuart (1542-1587) var den sidste regerende dronning af Skotland og blev halshugget af Dronning Elizabeth I. Lige som Leonora Christina, en anden kvinde, som Zahrtmann skildrede, sad Stuart fængslet i flere år.

Som model for Stuart brugte Zahrtmann en fru Mynzberg, tidligere jomfru Lund, som havde stået model for Zahrtmann, siden hun var fjorten. Hendes mor og bedstemor havde også stået model for Zahrtmann. Hun var blevet gift og havde i en årrække ikke haft behov for at tjene penge ved at stå model, men var faldet på hårde tider og havde igen henvendt sig til Zahrtmann om modelarbejde. Da Zahrtmann maler hende som Maria Stuart, er hun godt 40 år gammel, og han beskriver hende som havende ”sin skønhed, sin værdighed som menneske og et meget ædelt præg af lidelse” og at hun ”ligner alle kongelige i Europa 15-1700”. Hun stod ligeledes model til billeder af Leonora Christina, prinsesse Johanne af Spanien, dronning Ingeborg og Lady Macbeth.

Stærkt eksempel

Zahrtmann har skildret Maria Stuart natten før sin henrettelse. Han skrev om Stuart, ”Hun sidder rolig op ad sit katolske fængselsalter. Hun gik som heltinde i døden for sin tro” og om modellen, ”Jeg synes fru Mynzbergs hoved bæres så stolt, at det gør malerisk virkning at tænke paa, at det netop skal kappes af”.

Ganske karakteristisk for Zahrtmann er dette billede malet i stærke farver. Et gult lys kastes op på figuren og får det blanke stof i hendes kjole til at skinne, såvel som det farver den hvide alterdug. Maria Stuart sidder lænet op ad alteret, men fremstår stadig stolt og statuarisk med sin ranke holdning og løftede hoved. Den rige udsmykning i cellen, med det gyldne alter med blomster, lysestager og krucifiks, afslører Zahrtmanns hang til at svælge i stoflighed og dekoration. Det står i kontrast til den dødsdømte kvinde, hvis blik er vendt bort fra verdens materialitet.

Erhvervelsen af dette maleri vil føje et stærkt eksempel på Zahrtmanns skildringer af historiske kvinder, hans unikke brug af farver, og hans kombination af figurbårne og stofbårne motiver til Ribe Kunstmuseums samling. Det vil være en erhvervelse, der ligger i direkte forlængelse af museets forskning i Zahrtmann.

De danske museer rummer 441 værker af Kristian Zahrtmann. Heraf er 125 malerier. Bornholms Kunstmuseum, som kunstmuseum på Zahrtmanns fødeø, og Statens Museum for Kunst, rummer den største repræsentation af Zahrtmanns værker. Zahrtmann er som ovenfor nævnt en kunstner, der har fået fornyet opmærksomhed i dansk kunsthistorisk forskning og formidling, og som i kraft af sin queer-position er en relevant kunstner at styrke repræsentationen af i en tid, hvor mangfoldighed og køn er emner, der fylder i den offentlige debat.

To outsidere i dansk kunst

Begge malerier vil styrke museets repræsentation af to af outsiderne i dansk kunst omkring år 1900 og berige det samlede ”Museum Danmark” med to kunstværker af højt kvalitativt niveau. Det er værker, der passer ind i museets erhvervelsesstrategi, og som også spiller en vigtig rolle i museets forskning og formidling. Derfor håber vi, at Augustinus Fonden vil støtte disse to erhvervelser.

Slott-Møllers maleri var vurderet til 100-150.000 kr., men museet fik hammerslag ved 80.000 kr. Zahrtmann var vurderet til 80-100.000 kr., men hammerslaget faldt her ved 65.000 kr. Hertil kommer et gebyr på 30 % for salær og moms. Ribe Kunstmuseum har fået støtte fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Slots- og Kulturstyrelsens pulje til de to erhvervelser.