Tekst og foto: Renè Jørgensen
21. juli 2022.
Bænkevennerne nyder sommeren
Alle emner kan drøftes, når de fire ”bænkevenner” mødes – næsten hver aften- på bænken ved Toldboden. Preben Glud og Finn Ebsen var nok de første, der fandt bænken egnet til en snak om, hvad der rører sig i byen- og ja – måske bliver hele verdenssituationen vendt. Flere er kommet til. Martin, Else Marie og Lone er de sidste medlemmer på bænken.
En ting er fælles for dem alle. Det er er aldrig brok, der kommer fra dem, men de vender gerne, hvad der sker i byen, men de beklager sig ikke.
Da RYK IND RIBE tidligere på dagen meldte sin ankomst onsdag aften til en snak. Målet var ikke, hvad de har opsnust af nyheder, heller ikke for at fortælle dem nogle nyheder – det handlede om en snak om, hvordan de som faste elementer i bybilledet på en venlig måde altid sender et smil til de forbipasserende.
Denne onsdag aften med høje varmegrader holder ikke bænkevennerne hjemme i skyggen, for der er altid noget at se på eller drøfte. Sådan da. For Martin og Lone er forhindret, men det ændrer ikke ved, at de tre første bænkevenner kan fortælle ”historier fra det virkelige liv”.
Det er vel 15 år siden Finn Ebsen begyndte at sidde og lade ”batterierne op” på bænken. Selv en vinterdag kunne han på en medbragt plastikpose tage et lille ophold.
– Vi har jo både natur og trafik og mange mennesker at se på fra denne plads, lyder det fra Finn, der tager plads her – nogle gange to gange om dagen.
Preben Glud besøger også gerne bænken, men arbejdet på Johanne Dan, der er en kopi af everten “Johanne”, der blev bygget i Ribe i 1867, tager også meget tid. Når der ikke arbejdes på Johanne Dan, går turen nogle dage til Karen af Mandø i Egernsund. Preben Glud (der er Oldermand i Ribe Træskibslaug, som ejer Karen af Mandø), tager turen til C. J. Skibs- og Bådebyggeri i Egernsund i egen bil. Det ligger ikke fast, hvornår everten vender tilbage til Ribe, men han siger, at det sker, når byen får sin vippebro. Det ser Preben frem til.
Nu skal man ikke tage fejl af de mange fortællinger, herrerne kan.
Else Marie Bendorff kom med for et par år siden, da hun boede i Fiskergade og så de to herrer sidde på bænken. Sæt dig dog ned og vær med, lød det den gang fra Finn. Siden er det blevet til en fast plads på bænken. Vi kan være 4 på bænken, fortæller Finn, så sidst ankomne Lone Holmqvist er ”aspirant” og henvist til en taburet fra toldboden, hvis de 4 andre allerede har indtaget bænken.
For øvrigt lærte Finn og Preben hinanden at kende gennem Finns arbejde på A.H. Industri, hvor Finn arbejder som Plade og konstruktionssmed.
Når snakken om byen går højt, er det meget morsomt at høre Finn Ebsens beretning om sit arbejde. Det spænder lige fra broen over Kammerslusen – Ribes eneste klapbro indtil videre – til han blev hejst op i kirketårnet i Vester Vedsted for at få vejrhanen til at vise den rigtige retning. Nu er det jo ikke kun de store projekter, Finn fortæller om. Faktisk har han engang lavet en metallåge indtil en smøge, fordi ejeren var træt af folks tisseri.
Historierne er mange, og der er ikke noget at sige til at bænkevennerne finder hygge i hinandens selskab.
Når det bliver fredag aften – om sommeren – skiftes bænken ud med en plads foran Hotel Dagmar, for da skal der hygges med musik og en pilsner. For øvrigt er det Møller og Skuldbøl på fredag, så er der da underholdning og gode sange i vente, ikke mindst Fedterøv med Folkeklubben giver publikum smil på læben.
Jo, der er god liv i Ribes dejlige gågade.
