Tekst og foto Torben Ravnborg Nissen, den 16. september 2025

Fotocollage René Jørgensen

 

UDLÆNGSEL

For 50 år siden, da Bende Zoega var ni år gammel, vendte hendes far hjem fra en Jamboree i Norge med to australske spejderdrenge. De var ivrige efter at lære om dansk kultur og skulle derfor bo hos og være en del af familien i Ribe for en periode. Her begyndte Bendes fascination af det store nye kontinent, Australien. og i det hele taget en trang til at se den store Verden.
I Ribe levede hun et almindeligt provinsbyliv. Voksede op i en kernefamilie omgivet af gode venner fra folkeskolen, spejderlivet og roklubben. Hun havde gode oplevelser fra Samlestalden og i Store Klub i Bispegade, og hun og vennerne brugte mange timer på Vægterkælderen, og på Karrusellen dansede de til den lyse morgen. Men hun længtes ud. Længtes efter noget ud over de danske grænser.

Et eventyr

Som bagerimedhjælper hos bager Burgwald, der i 1980erne lå i Hundegade, sparede hun penge sammen til sin første rejse, og i 1983 drog hun til Australien for første gang sammen med en skoleveninde. Det blev til 6 måneder fyldt med fantastiske eventyr. Hun arbejdede på store fårefarme med 5-7000 får og red på kameler. Hun besteg Uluru i Northern Territory i Australiens Røde Ørken. Hun kørte tværs over kontinentet i bus og spiste kænguru, krokodille og grønne myrer. Befolkningen var imødekomne, og der var masser af plads. Og alt dette gjorde hende sikker på, hun havde fundet landet, hun kunne føle sig hjemme i.

I Danmark havde man kun ét tv-program. Der var alt meget struktureret og tilrettelagt. I Australien var det noget mere afslappet. Vejret og klimaet var bedre end det danske. Vi sendte postkort hjem, som måske blev leveret 3-4 uger senere. Der var ikke smartphones og internet, og det var svært at komme i kontakt med hinanden. Det var før informationssamfundet.

Hjemme igen – og retur

Tilbage i Danmark bestemte hun sig for at blive bager. Brød var der behov for overalt. I 1987 blev hun udlært bager i Vejen. Hun supplerede uddannelsen med en konditoruddannelse i København i 1989. Søde sager var der også brug for. I starten af 1990érne fik hun endeligt sine immigrationspapirer og flyttede til drømmelandet.

De næste fem år var hun chokolademager i hovedstaden Canberra, hvor kunderne brugte køletasker for at chokoladen ikke skulle smelte på vejen hjem. Hun flyttede til  Townsville, Queensland, hvor der var aircondition overalt, også i bagerierne, men dog ikke lokalerne, hvor ovnene stod.
Så gik turen gik til Melbourne i Victoria, hvor hun bagte wienerbrød hos en dansk bager.
Men noget manglede. Hun havde ingen at dele det med, så hun besluttede at tage hjem. Enkeltbilletten var bestilt – og så mødte hun ”Prinsen på den grå kænguru.”

Han besøgte hende i Danmark flere gange, og det endte med hun flyttede tilbage Down Under, hvor de bor i dag. De er gift, har to piger og bor nord for Melbourne på 7 tønder land. Hun stoppede som bager da familien blev stiftet og var hjemme i 7 år. Senere læste hun til støttepædagog, mens hun arbejdede på døtrenes skole, og efter 20 år på skolen stoppede hun.
Nu er der tid til at rejse ud i Verden igen og denne gang med sin mand ved sin side.

 

Artiklen fortsætter i morgen med et interview med Bende Zoega

 

– Det var så varmt i bageriet i Townsville, at det var uudholdeligt.

–  Jeg fik udlængsel som ung og måtte realisere mine drømme.