Tekst og foto: René Jørgensen
9. marts 2024.

At bryde copyrighten kan være dyrt

Lad det være sagt med det samme, at det gælder om at respektere andres arbejde. Måske tænker man ikke lige over det, når man finder et billede, eller foto på internettet.

Et bestyrelsesmedlem fra et lokalt forsamlingshus fortæller til RYK IND RIBE, at der dumpede en regning i postkassen fra en advokat, med et krav på kr. 9.000 for brug af et foto på forsamlingshusets hjemmeside.

Det var et ”uskyldigt” billede af en middagsret. Bragt for 7 år siden. Men det må man ikke. Nogen gange kan man være heldig at indgå et forlig, men det afhænger af den fotograf der har copyrighten, men slippe for at betale, det kan man ikke.

Et billede er underlagt copyright i 70 år, så har man ”fundet” et billede på nettet, og brugt det – uanset om det er til privat brug, i en forening mm., på en hjemmeside eller på Facebook, så gør man klog i at fjerne det og håbe på, at det ikke allerede er opdaget.

Bestyrelsesmedlemmet kunne godt have tænkt at vide at sådan er reglerne, for så havde de selv skaffet et billede. Det har de nu lært, men på den hårde måde. Sagen her endte dog med et forlig på ca. det halve beløb.

På redaktionen kender vi også til misbrug af billeder, og det hjælper ikke at man tror man handler i god tro.

Håber den oplysning kan være til hjælp for andre, der bruger medierne til at fortælle om stort og småt.

Så´ det sagt.