Tekst & Foto: Johnny Tauman
23. februar 2024

Ribe-Esbjerg udvider den sportslige organisation – det betyder, at assistenttræner Jesper Holm går på fuld tid i REHH
Direktør Claus V Madsen ser i forbindelse med ændringen tilbage på assistenttrænerens historik: – I Skanderborg Håndbolds Hall of Fame finder man nu 49-årige Jesper Holm – klublegende med 15 år som spiller (mere end 300 kampe og 1200 mål) og 4 år som cheftræner og ét år med
U18, der vandt DM.

Cheftræner i Danmark og Norge

Efter flere år som cheftræner i DK og Norge, valgte Jesper Holm for nogle år siden et civilt karriereforløb, sideløbende med deltidsfunktionen som assistent træner – først i Lemvig-Thyborøn og siden nov. 2021 i REHH.

Får ny titel – Talentchef

Ribe-Esbjerg HH og Jesper Holm har pr. 1. marts 2024 indgået aftale om, at Jesper går fuldtids ind i REHH’s ledelsesorganisation. Med titel af ”Talentchef” træder Jesper ind i en multifunktion hen over bl.a. talentarbejdet, relationen til moderklubberne – og en udvidet assistenttrænerrolle, såvel som administrative- og kommercielle opgaver.
– Ribe-Esbjerg HH glæder os til det fortsatte, og nu endnu tættere samarbejde, med Jesper Holm, slutter Claus V Madsen.

Ribe Fritidscenter lørdag kl. 16

Husk, at Ribe-Esbjerg HH lørdag møder formstærke Skjern Håndbold i Ribe Fritidscenter kl. 16. Skal hallen fyldes op med publikum, som kan støtte / bære holdet frem til den sejr, som kan cementere den flotte placering med ret til slutspillet?

Sune fanget i en sandwich – skal den hurtige fløj blive en joker?