Tekst: Johnny Tauman     Foto: René Jørgensen og Johnny Tauman
22. september 2022

(Tredje artikel af tre)

Masser af lokalopgør med fyldte haller

Team Esbjerg har formået at skabe et dansk tophold – og samtidig et hold med kendte landsholdsspillere, der er an afgørende faktor til, at klubben også kan skabe resultater i Champions League.
Klubben har stor opbakningen fra såvel sponsorer og tilskuerne, der kommer fra hele kommunen. Således fangede RYK IND RIBE adskillige fra Ribe området.
Hvorfor fører klubben foran REHH på tilskuerinteressen? En af forklaringerne kan være, at Esbjerg for mange år siden havde adskillige 3. divisions hold for kvinder, og hver weekend var der lokalopgør med mange tilskuere i Veldtoftehallen, Stadionhallen, Guldagerhallen. Og netop Esbjerg HK (de “hvide”), Kvik Esbjerg (de “gule”) og SGI (de “Orange) har tidligere leveret spillere og frivillige til Team Esbjerg i større eller mindre omfang. Også naboklubberne i Agerbæk (senere Team Helle) og Varde Håndbold Klub havde 3. divisionshold.
Ser man på holdet af frivillige hjælpere – og der er mange – så kan man nikke genkendende til tidligere håndboldspillere.

Ribe Håndbold Klub var publikumsmagnet

Ribe-Esbjerg HH A/S er en ”mindre” organisation med trænere, faglige hjælpere og et sekretariat – samt et korps af frivillige. REHH er en overbygninger på lokale klubber! Den daglige ledelse varetages af en organisation med 8 ansatte. Holdet, der består af 18 spillere, ledes af to trænere – en cheftræner og en assistenttræner. Dertil kommer en stab med 1 fysisk træner, 2 fysioterapeuter, 3 holdledere og 1 målmandstræner.
Licensen ligger i Ribe Håndbold Klub, mens ”hjemmebanen” er i Blue Water DOKKEN, hvor Kvik Esbjerg (“de Gule”) tidligere spillede. På et tidspunkt tippede vægten mod Ribe HK, som havde Statsseminariet, der rekrutterede adskillige spillere til holdet, der dengang spillede i 1. division. Der var altid langt flere tilskuere til tophåndbold i Ribe Fritidscenter sammenlignet med Stadionhallen (red. i dag Blue Water DOKKEN). Op publikum i Ribe var ellevilde og pressede såvel modspillere og dommere med “fair” heppen med høj volumenstyrke.
Kan fankulturen bygges op igen? Ja, hvis der kommer et lokalt islæt – og ikke mindst, at Ribe Håndbold Klub får held med at styrke såvel kvindehåndbolden (pt. 2. division) og herrehåndbolden lokalt.
Der skal så mænd bare flere tilskuere til kampe i Ribe Fritidscenter.

 

Og så kom Anders Dahl