Tekst: Renè Jørgensen  Foto: privat
20. februar 2021.

Arne Kruse håber på storken vender tilbage til Vilslev.

– Hvad er baggrunden for, at du har brugt tid og energi på at bygge en storkerede? spurgte Sognepræst Ole Witte Madsen, Arne Kruse, i det det lokale Sogneblad nr. 18, 2021 for Vilslev og Jedsted.

– Jeg  læste en dag om, at der bliver arbejdet på  at  lægge  600-700  hektar  jord langs Kongeåen ud til  vådområdet, fortæller Arne kruse i  interviewet til Sognebadet. Derfor tænkte jeg: Så vil der være fødegrundlag for et storkepar! ”Vi skal have en storkerede”, sagde jeg til Else (min kone red.). Hun sagde ikke noget, men kiggede bare på mig med lettere underen.
Senere kunne jeg så læse, at det er blevet stillet lidt i bero med de 650 hektar. Jeg håber da, at det bliver til noget, selvfølgelig med en erstatning til de landmænd, der må lægge jord til.

Arne Kruses grund ligger lige ud til Vilslev enge og Kongeåen med vådområder, så mon ikke muligheden byder sig.

Jeg har talt med nogle af de lidt ældre Vilslev-borger, kan fortælle, at der tidligere var mange storke her i området. Vi håber på det bedste. Nu står storkereden der, og så må vi se, om der kan blive en storkebestand, det er da helt sikkert muligt, især hvis der bliver etableret de vådområder, som arbejdes på.

– I forbindelse med rede-projektet, har jeg læst en del på nettet om, hvilke mål den skal have, og hvor høj stolpen skal være, og der har jeg så også kunnet læse, at storkebestanden her i Danmark er under fremgang. Jeg ser positivt på det, og ja, det kan da godt være, der går nogle år, før et storkepar får øje på den fine ledige storkerede, et værelset med udsigt, lyder det fra Arne Kruse.

Arne har faktisk tænkt på nogle steder i sognet, hvor det ville være oplagt at stille flere storkereder op, og jeg giver da gerne gode råd om, hvordan reden skal være. Ham, jeg købte elmasten af, har mange liggende, man kan købe.

Det er faktisk ikke så længe siden, at Vilslev havde besøg af 5 storke, der satte sig på kirketaget og på præstegården. Så fredagens arbejde med at fore den nye storkerede og gøre klar, hvis storken eller storkene skulle kigge forbi. De er i hvert fald meget velkomne, og som Arne Kruse siger, så er der nu flere storke der gæster Nordtyskland, så hvorfor skulle de ikke tage den lidt længere tur nord på, og særligt, hvis de nye vådområder bliver etableret.

Billederne er fra Hillerup, og taget sidste sommer.  Skulle storkene dukke op i Hillerup, er der ikke langt til Arne Kruses nyetablerede rede i Vilslev (foto: Johnnyh Tauman)