Optakt: Team Esbjerg og foto: Renè Jørgensen
9. oktober 2025.
Arbejdsroen har givet holdet et løft
Da Team Esbjerg-spillerne senest kom hjem fra en landskampspause, fortalte cheftræner Tomas Axnér, at der gerne skulle komme point på kontoen frem til næste pause. Facit er, at alle fem kampe er vundet, og kun København Håndbold står i vejen for fuldt hus, når de to hold møder hinanden i Bambuni Kvindeligaen fredag aften.
Sejrene har ført til, at holdet har kunne sænke skuldrene lidt. Efter en svær start på sæsonen, hvor topkampene næsten stod i kø, har Team Esbjerg nu fundet ind i en rytme. Også takket være et lazaret, som er begyndt at støve til.
Efter opgøret mod København venter så næste landskampspause, og det ville lune i truppen, hvis det kunne blive til den sjette sejre ud af seks mulige.
– Det er meget vigtigt, at vi får de point med hjem. Vi har været inde i en god periode, og det skal vi gerne bevise i morgen, siger cheftræner Tomas Axnér.
Hen peger især på, at holdet nu for alvor er kommet ind i sæsonen og det flow, som to kampe i ugen også bringer. Men disse sejre har også betydet, at holdet nu kan holde fokus på, at vinde næste kamp i stedet for at ærgre sig over den hårde begyndelse på sæsonen.
– Vi har haft brug for den arbejdsro, som det har givet. Vi har også haft alle spillere til rådighed, og vi har kunnet gøre ting, som vi gerne ville det. Det er lykkes os at lægge lag på vores spil, og det går godt i øjeblikket. Alle arbejder godt, og vi har alle en god følelse for tiden, siger cheftræneren.
Fredagens opgør er et topopgør. København har i denne sæson vundet fire kampe og indtager inden denne runde en fjerdeplads i Bambuni Kvindeligaen. Eneste nederlag var til Ikast.
Holdet har også imponeret cheftræneren, som forventer, at København kommer til at presse Team Esbjergs defensiv.
– Vi skal arbejde hårdt i alle 60 minutter, og gør vi det, har vi gode chancer for at vinde. København er godt med i tabellen, og de har imponeret. De spiller meget syv mod seks, så det er noget, som vi har talt om og trænet op til denne kamp. Det er noget, som vi gerne vil straffe, siger Tomas Axnér.
Holdet er klar til at hente endnu en sejr, og det er en skadesfri trup, som tager afsted over Storebælt.
Team Esbjergs trup til kampen i Bambuni Kvindeligaen runde 6 mod København Håndbold fredag den 10. oktober kl. 18.30 i Frederiksberg-Hallen:
Målvogtere: Katharina Filter og Anna Kristensen
Venstre fløj: Elin Hansson og Sanna Solberg
Højre fløj: Sarah Dekker og Mia Emmenegger
Streg: Kathrine Heindahl, Olivia Löfqvist og Tabea Schmid
Bagspillere: Live Rushfeldt Deila, Line Haugsted, Judith van der Helm, Helene Kindberg, Nina Koppang, Michala Møller, Nora Mørk og Henny Reistad.