Tekst og foto: Johnny Tauman
14. juni 2018
Det går støt fremad med at ombygge ”Jedsted Mølle” til et fuldt recirkuleret dambrug.
Det moderne modeldambrug har en række ”gevinster” i forhold til det klassiske jorddambrug:
* begrænset udledning * optimal udnyttelse af mekaniske rensesystemer
* optimal udnyttelse af biologiske rensesystemer
* mulighed for at øge dambrugets produktionskapacitet.
Stil bilen og gå en tur langs modeldambruget, hvor du – naturligvis på afstand – kan se fiskene springe eller bliver løftet op vha. en kran med en stor ”pose”.
Tidligere fik RYK IND oplyst af direktør Tim H. Petersen, SNAPTUN FISK Export A/S, at den endelige dato for færdiggørelsen af byggeriet / projektet endnu ikke ligger fast, men opslaget på trampestien oplyser stadig, at byggeriet vil være færdigt i sommeren 2018.
I forhold til forrige artikel er der sket meget med bassinerne og udenoms arealerne – og der arbejdes flere steder på området, hvor der er adgang forbudt! Det handler om sikkerhed – både ift. byggeriet, men også fiskenes sundhed.
Nu afventer vi så med interesse en officiel åbning – med? Åbent Hus arrangement?










































































