Tekst og foto: René Jørgensen
Dronefotos: Ove Detlevsen.
11. februar 2019.

En borger har sendt RYK IND RIBE en meddelelse om at nu er arbejdet med diget til Varming færdigt og den er blevet rigtig fin.

Diget har fået en ny god fastbelægning, og med opsætning af et skilt der forbyder heste på stien, er der nok gode chancer for en god jævn sti. Foråret med græssåning af kanterne vil få stien til at fremstå ganske nydeligt.

Forbuddet gælder dog ikke ”jernheste” og den nye sti har denne solfyldte, men blæsende eftermiddag, har fået flere cyklister og gående til at nyde den smukke natur til dagens motion og i det fjerne skimtes der grøn/gule neon jakker, så der er sikkert et par løbere på vej over diget fra Varming til Tange.

Stien benyttes meget af de mere erfarne løbere, og den vil hel sikkert blive endnu mere brugt, da den nye sti på diget er jævn og ikke udhulet som den gamle.

Flot arbejde.