Arbejdet forbi Vittenbergskolen forløber efter planen

Tekst & Foto: Johnny Tauman
17. oktober 2023

– Det har af sikkerhedsmæssige årsager været vigtigt for os at grave forbi Vittenbergskolen på et tidspunkt, hvor den var lukket. Her var uge 42 en oplagt mulighed, så den har vi selvfølgelig udnyttet, fortæller Michael Nørgaard, fra Nørgaard Anlæg. Da RYK IND RIBE var forbi tirsdag, var man i færd med at gøre klar til at fylde sand omkring de færdige rør – mens en smed udførte den sidste svejsning længere nede på ledningen.

– Planen er, at der bliver asfalteret foran Vittenbergskolen på fredag, og så bliver der en lille pause i den ende af transmissionsledningen mellem Ø. Vedsted og Sct. Nicolaigade, lyder det fra Michael Nørgaard, som også løfter sløret for det viderearbejde: – Næste skridt i den ende af transmissionsledningen er, at vi i samarbejde med arkæologerne skal have undersøgt det grønne område langs Hundegade/Brorsonsvej. Dette arbejde forventes opstartet inden længe.

Den vestlige strækning er allerede færdig