Tekst og foto: Renè Jørgensen
25. marts 2020.
Anonym rådgivning til familier i telefonen
Mens dagtilbud, skoler og mange arbejdspladser er lukkede, er hverdagen og familielivet vendt på hovedet, og måske opstår uvante situationer og konflikter derhjemme.
I sådan en situation kan det være rart at tale med en person, som til dagligt arbejder med børn, unge og familier.
Derfor har Esbjerg Kommune startet en åben, anonym rådgivning, som du kan ringe til. Ingen udfordringer er for små eller store.
Hvem kan ringe?
Den åbne anonyme telefonrådgivning er for dig, der er forælder eller primær omsorgsperson til et eller flere børn mellem 0 og 18 år.
– Er gravid.
– Er barn eller ung op til 18 år.
Åbningstid og telefonnummer
Telefonrådgivningen har åbent mandag til fredag kl. 9.00-15.00, og du kan ringe på
tlf. 30 43 39 54.
Sådan foregår det
Når du ringer til telefonrådgivningen, kommer du først til at tale med en områderådgiver. Måske kan I sammen løse din udfordring. Ellers aftaler I, at du bliver ringet op af en fagperson
– som udgangspunkt samme dag og senest inden for 24 timer (på hverdage). Det kan fx være en sundhedsplejerske, psykolog, SSP-konsulent eller familiekonsulent.
En eller to samtaler
Telefonrådgivningen tilbyder dig i udgangspunktet én samtale – eller to, hvis du har behov for det, skriver Børn & Kultur Sekretariat ud til alle forældre der har børn i skole eller daginstitution.









































































