Tekst og foto: Renè Jørgensen
11. november 2019.

Anlægsgartner Jesper Rohr Jørgensen uddeler igen i år penge fra juletræs salget.

Igen i år vil der være penge til en organisation i Ribe. Sidste år var det Folkekirkens Nødhjælp og forrige år Red Barnet.

I år tilfalder pengene Børns Voksen Venner, så der kan blive lidt penge til aktiviteter. Hvor mange det bliver til, afgør salget.

– Juletræerne sælges fra min brors butik ARJ KONTORCENTER på Industrivej 2. Har man lyst til lidt frisk luft, kan man selv fælde et træ på adressen Hillerup Markvej 6, hvor vi har vores firma. Juletræerne sælges fra søndag den 8. december og i ugen efter ved butikken.

Prisen for et juletræ er kr. 150,00 og halvdelen går til velgørenhed, i år bliver det så Børns Voksen Venner der får kr. 75,00 for hvert solgt juletræ, siger Jesper Rohr Jørgensen.

I 25 år har Else Frøjk fra Ribe stået i spidsen for Børns Voksen Venner i Ribe og Bramming og gør et stort arbejde for at glæde børnene og det arbejde vil Jesper Rohr Jørgensen gerne støtte.

Else Frøjk glæder sig til der kommer flere penge til ture og aktiviteter, og sætter stor pris på donationen og håber at rigtige mange vil købe deres juletræer af Jesper Rohr Jørgensen og derved støtte vores arbejde, fortæller en glad Else Frøjk, efter RYK IND RIBE overbragte hende nyheden.