Tekst: Torben Ravnborg Nissen Foto: René Jørgensen, tirsdag den 20. januar 2026
Afrikas heksebørn
Dagens foredragsholder i Katedralskolens sportshal blev ramt en aften, hvor hun tilfældigt så tv-dokumentaren Saving Africa’s Witchchildren. Oplevelsen sendte hende i chok og gjorde det klart for hende, hvad hendes mission i livet var.
På kort tid realiserede hun alt, hvad hun ejede, og drog ud på sin livsopgave.
– 25.000 børn bliver hvert år halshugget, brændt eller begravet levende, fortalte Lovén fra scenen, hvor hun supplerede med forfærdende og gribende filmklip, mens hun berettede om sit arbejde og sit livsværk, Land of Hope.
Med sig selv i centrum fortalte hun levende og engageret om fattigdommen, børnene, familierne, overtroen, korruptionen og den daglige kamp – både for børnene og mod overmagten.
Hun appellerede til de unge mennesker i salen om at finde drivkraften, modet og ikke mindst empatien til at gøre noget.
– Det vigtigste, vi har, er tid. Og for at kunne gøre en forskel skal man selv prøve at gå i deres sko, sagde Lovén, mens hun fortalte, hvordan hun som ung kvinde boede på helt samme vilkår hos en fattig familie i Malawi, der sultede.
Anja Lovén havde hele publikums opmærksomhed, og der er ingen tvivl om, at hun kæmper en sag – også selv om hendes metoder gennem tiden er blevet kritiseret for personfiksering og en anderledes økonomisk tilgang.
(Artikel med flere billeder fortsætter herunder)
Hvem er Anja Lovén?
Anja Lovén er født i Frederikshavn i 1978. Hun voksede op med sin tvillingesøster hos deres mor under beskedne økonomiske forhold. Opvæksten prægede hende med værdier som vilje, stædighed, ansvar og empati– egenskaber, der siden har været afgørende for hendes virke.
Hun er stifter af Land of Hope, som siden 2012 har arbejdet i det sydlige Nigeria med redning og rehabilitering af børn, der er blevet anklaget for hekseri. I visse egne har sådanne anklager medført vold, udstødelse og fordrivelse, ofte uden nogen form for beskyttelse af børnene.
Lovén blev internationalt kendt i 2016, da et billede af hende og en stærkt underernæret dreng gik verden rundt. Drengen fik navnet Hope og blev et symbol på hendes arbejde og på problemets omfang. Opmærksomheden førte på sigt til global anerkendelse og en række priser, herunder hædring af Dalai Lama, og en international pris, hvor hun blev placeret foran blandt andre Barack Obama.
Efter gennembruddet er hendes arbejde blevet genstand for omfattende debat, også i Danmark. Hun har bevidst valgt høj synlighed og selv stået i centrum for fortællingen om indsatsen. Det har skabt engagement, men også kritik – særligt omkring økonomi, magtforhold og brugen af billeder af lidelse.
Lovéns standpunkt har været konsekvent: Vold mod børn kan ikke forklares med kultur. Det synspunkt har samlet både opbakning og modstand. Hendes historie rækker derfor ud over personen selv og peger på et bredere spørgsmål om moderne nødhjælp, ansvar og konsekvenserne af, at hjælpen får et ansigt.
Foto: Torben Ravnborg Nissen
