Tekst og foto: Renè Jørgensen
20. august 2020.
Anettes klinik i Saltgade byder på ny behandlingsform.
Hver torsdag kan du træffe Signe Nørgaard i klinikken. Behandlingsformen, der tilbydes, er Biodynamisk kranio -Sakral Terapi, og det eneste sted i Ribe hvor behandlingen gives. Signe driver de øvrige ugedage klinikken fra hjemmet i Roager. Begge steder kræver det tidsbestilling.
Når kroppen siger fra
Hvad enten det er fysiske eller psykiske smerter kroppen føler, så er der en årsag. Hvordan finder man årsagen? og hvad gør man, når de lægefaglige undersøgelser stopper, fordi der ikke kan findes en grund til smerten. Her må det ikke stoppe, hvis du spørger Signe Nørgaard, der er uddannet Biodynamisk Kranio-Sakral terapeut. Det kan nemlig være en gammel skade, som man ikke lige umiddelbart forbinder med smerten. Her er det Signe Nørgaard kan hjælpe, for grunden til smerten skal findes – og smertestillende medicin er kun symptombehandling og fjerner ikke årsagen.
Kroppen vil selv fortælle hvor smerten kommer fra
– Krop og sind hænger sammen. Det kan godt være det gør ondt i knæet, og det er der smerten mærkes, men det kan godt stamme et andet sted fra, siger Signe Nørgaard og forsætter: det er vigtigt at finde årsagen til smerten og gennem min behandling med Biodynamisk Kranio-Sakral, vil kroppen selv fortælle, hvor smerten stammer fra. Jeg lytter til kroppen og så fortæller den mig, hvor jeg skal holde mine hænder og starte en behandling. Behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte krops historie, og derfor vil der ikke være to behandlinger, der er ens. Nogen kan allerede mærke effekten efter første behandling – andre har brug for flere gange.
Metoden er effektiv ved piskesmæld og hjernerystelse, og peger pilen i retning mod en begyndende stresstilstand, kan der med denne behandlingsform ofte bruges med gode resultater.
Nogen mærker effekten efter første behandling.
– Jeg behandler i øjeblikket en kvinde, der har fået nye hofter, og smerterne er stort set forsvundet, men der skal lidt flere behandlinger til, men det virker lovende, fortæller Signe Nørgaard, der også behandler børn fra syvårs alderen og deltager i kurser, der er målrette +7år. Men også kurser for mindre børn og spædbørn er Signe Nørgaard i gang med.
Hvad kan behandlingen afhjælpe?
Behandlingen kan bedre eller afhjælpe:
Migræne – Hovedpine – Smerter/skævheder – Uro – Søvnløshed – Ubalance i krop og sind – Indlæringsvanskeligheder – Hjernerystelse –Piskesmæld – Hormonelle forstyrrelser – Allergi –Hukommelsesbesvær – Stress – Angst.
Yderligere oplysninger findes på Signe Nørgaards facebookside: Klinik Nørgaard – biodynamisk kranio-sakral terapi eller ring på 20 27 20 92. der kan også bookes tider ved Anettes Klinik.
Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi er en blid alternativ behandlingsform, der gennem blid berøring støtter kroppen til at hjælpe sig selv, og derved nærmere sig kroppens naturlige sundhedstilstand, Kranio-Sakral terapi har en holistisk (Holistisk betyder, at man betragter det hele menneske i et udrednings- og behandlingsforløb for at finde årsagen til sygdom eller symptomer – red.) tilgang hvor der arbejdes på at kroppen og sindet hænger sammen.

Hver torsdag er jeg i Annettes Klinik i Saltgade i Ribe, de øvrige ugedage er behandlingerne fra mit hjem i Roager, fortæller Signe Nørgaard.









































































