Tekst Torben Ravnborg Nissen Foto: René Jørgensen (arkivfoto fra Anders Dahl- Nielsens 70 års fødselsdag), mandag den 26. januar 2026
I morgen, den 27. januar fylder Anders Dahl- Nielsen 75 år.
“I bund og grund tror jeg på, at det for os alle sammen drejer sig om at turde tage de chancer og muligheder, der byder sig. Hvis man er heldig, finder man sin rette hylde. Hvis man er uheldig, viser der sig altid en mulighed mere i det samfund, vi lever i. Det gælder ikke kun i håndbold, men i livet i det hele taget. Man skal gribe det.” (Citat fra Grib Livet, af Anders Dahl- Nielsen i samarbejde med Kurt Lassen)
Anders Dahl Nielsen – håndbolden som kompas
Håndbolden kom ikke tidligt ind i Anders Dahl- Nielsens liv. Først som 18-årig fandt han for alvor ind i sporten – og da var det egentlig en anden bold, der havde fyldt mest. Som ung var han en talentfuld basketballspiller, vant til tempo, overblik og bevægelse i rum.
Vendepunktet kom i gymnasiet i Vejle. Her fik idrætslæreren og håndboldspilleren Ole Worm øje på noget andet. Han så et håndboldtalent og sagde det uden omsvøb, at han kunne gøre Anders til landsholdsspiller. Det var ikke en forsigtig opmuntring, men en klar melding. Og han tog chancen.
Det blev håndbolden
Håndbolden blev hurtigt mere end et valg. Den blev et ståsted. Et sprog. Et rum, hvor beslutninger skulle træffes i bevægelse – og hvor man stod ved dem bagefter. Overgangen fra basketball gav ham et særligt blik for spillet: for helheden, for rytmen og for samspillet.
Født i Aarhus i 1951 og opvokset i Hedensted og Bredballe førte håndbolden ham videre gennem miljøer, hvor kravene steg. De første egentlige håndboldår udfoldede sig i Vejle og Tarup-Paarup, før karrieren for alvor tog fart i Fredericia KFUM. I 1970’erne var han med til at vinde fem danske mesterskaber og blev en del af et miljø, hvor talent kun var udgangspunktet, og hvor fællesskabet bar resultaterne.
I 1980’erne blev han hentet til Ribe HK af Jan Smony Larsen. Det blev et afgørende kapitel. Som spillende træner var han, afbrudt af et ophold som spillende træner på Island, med til at føre klubben til tops i dansk håndbold, men lige så vigtigt var det, der voksede frem ved siden af sporten. Et lærerjob på Valdemarskolen og senere en stilling som seminarielektor på Ribe Statsseminarium gav hverdagen tyngde og retning. Det var i Ribe, børnene Morten, Karen og Johan voksede op. Her blev omgangskredsen stor, og her fandt familien den base, der stadig betyder noget.
Som spiller nåede Anders Dahl- Nielsen 209 landskampe fra 1973 til 1984, scorede 610 mål og deltog ved tre olympiske lege. Senere fulgte årene som landstræner, det succesrige ophold i Flensburg-Handewitt – og siden Skjern Håndbold.
Skjern blev klubben
Det var i Skjern, at noget faldt særligt på plads. Som cheftræner var han allerede i sit første år med til at sikre klubbens første danske mesterskab. Senere, som manager, var han en del af den udvikling, der gjorde Skjern til en fast del af toppen af dansk håndbold og en markant international aktør i starten af 2000-tallet. Men også efter roller og titler ændrede sig, blev forbindelsen ved.
Skjern blev klubben for ham. Den, han stadig følger tæt. I dag uden formel titel, men med en uofficiel mentorrolle, hvor erfaring deles i samtaler frem for i overskrifter. Hvor han stadig bliver brugt som sparringspartner, når der skal tænkes langsigtet og med ro.
Anders Dahl- Nielsen er ikke nødvendigvis stille i et rum. Men i offentligheden og i medierne har han altid haft en afdæmpet tone. Ikke af tilbageholdenhed, men af bevidsthed. For han ved, at larm sjældent vinder kampe, og at de vigtigste beslutninger ofte træffes i stilhed.
Ribe blev byen
I dag bor han fortsat i Ribe sammen med Birgitte. Byen betyder noget. Menneskene betyder noget. Han interesserer sig for Ribe og ripenserne, og når han bevæger sig gennem byen, falder snakken naturligt med de mange, han møder og kender.
I fritiden er golf den store passion og har været det siden ungdommen. Desuden interesserer sig for kunst, som han har samlet gennem mange år.
Håndbolden fylder ikke længere alt, men den fylder stadig. Som erfaring. Som reference. Som kompas. Og måske netop derfor blev Ribe stedet, hvor så meget fandt sin form. Man skal gribe det.
Tillykke med fødselsdagen
