Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, mandag den 22. januar 2024

Ribe Amatørmalere har i en periode arbejdet med temaet “Natur” under vejledning af en lokal kunstner.

Den nærliggende natur er Vadehavet, hvilket blev motivet for malerierne. Mange fotosafari og gåture i de spændende vidder, er det blevet til. Fuglekvidder, blæst i håret og aftener med solnedgange, hvor farverne eksploderer, har givet inspiration.

Indtrykkene er endt i mange malerier, som Vadehavscentret nu udstiller.

Ribe Amatørmalere er en gammel forening, der i 1997 blev etableret på Bispegade skole.

Siden 2013 har 18 malere malet en gang ugentlig i 8 måneder af året på SeminarieHuset. En gang årligt modtager malerne undervisning af en professionel kunstner. Der hentes inspiration på kunstudflugter eller deltagerne inspirerer hinanden.

Amatørmalerne udstiller med stor glæde i beboerhuse, venteværelser, på sygehusgange, ledige butiksvinduer eller hvor det er muligt.

Udstillings mulighederne er desværre få. Der bruges mange timer på at finde egnede lokaler.

Derfor er amatørmalerne meget glade for, at de netop her i februar og marts måned

kan udstille på Vadehavscentret, ligesom der er en mindre udstilling på museet HEX.

Der er fernisering den 10. februar klokken 14 på Vadehavscentret, Okholmvej, Vester Vedsted, hvor alle er velkomne.

Udstillingens plakat