Tekst: Annette Brøchner Lindgaard
Foto: Rene Jørgensen og Annette Brøchner Lindgaard
Mandag d. 17. oktober 2022

Årets kulturnat, med overskriften ”Vid & Sans – hvad hjernen kan”, gav Ripenserne og deres gæster et overflødighedshorn af smagsprøver på, hvad den gamle domkirkeby kan. Alle sanser – følelsen, hukommelsen, synet, smagen, bevægelsen, lugten, talen og lyden var i spil og alle aktørerne havde lagt sig i selen for at fremhæve sammenhængen til hvad viden, sansning og koblingen af de to begreber betyder for vores fælles evne til at forstå verden og blive klogere på os selv og hinanden. Kultur kan også beskrives som træning af den kollektive hjerne og på en aften som denne giver det citat fuldstændig mening.

Ingen nævnt, ingen glemt, sige man og her skal ingen fremhæves frem for andre. Det vil altid være et udpluk af de mange aktiviteter, der nævnes.

Men hvis det hele skal rammes ind, kan afslutningskoncerten i Domkirken nævnes. Anders Elten gav en forunderlig marimbakoncert, hvor toner og kunst i rummet talte til alle sanser. Samtidig fortalte han, om hvordan det er viden om musik, toner og udførelse, der gør hele forskellen for den sanselige oplevelse. At træning af hjerne, muskler og finmotorik er forudsætningen for at man kan spille de værker, som måske endda er skrevet til et helt andet instrument og samtidig tilføre dem noget helt karakteristisk. Det er simpelthen kunst.

I den anden ende af den fine lange kulturnat dvs. allerede kl. 15.00 om eftermiddagen gik store og små i gang med at sætte deres indre kreativitet i sving for at leve fabeldyr. På Katedralskolen opfordrede Kaare Roager deltagerne til at slippe tøjlerne, arbejde med leret og lade processen vise, hvad det kunne føre til: ”Det er godt for kroppen at slippe kreativiteten fri og lade hjerne arbejde frit. At komme i flow og helst hver dag, er sundt for både krop og sjæl”.

Og imellem de to oplevelser var en perlerække af aktiviteter og tilbud. Fra smagsoplevelser i Streetfoodteltet til Bryghuset, bevægelser fra roklubben i svømmebadet til Kims leg og kodedechifrering hos Hjemmeværnet, den gribende fortælling om livet på fortidens ”åndsvage-anstalt” i Ribelund fortalt af tidligere medarbejdere, entusiasmen hos alle fra musikere til bridgespillere og til grinagtige billeder af piberygende gravfund med slidte tænder. Og en hel masse andre skønne og tankevækkende oplevelser.

Det er nærliggende at tænke og håbe, at Kulturnatten er tilbage og at snakken om, at den synger på sidste vers må forstumme. Det vidnede de mange deltagere om. Stort set alle steder var der proppet med glade og nysgerrige mennesker. Der er mere end god grund til at takke alle de frivillige og især takke den lille hårdtarbejdende komite, det føder ideerne, planlægger og koordinerer. Tak for indsatsen. Hold ud.