Tekst og foto: Renè Jørgensen
11. maj 2020.

Alle er ikke lige loven

Sådan kan det tolkes, når det gælder tilladelser i Esbjerg Kommune.

Der er åbenbart forskel på, hvad folk må og ikke må, når det gælder byggeri i naturen. Om fejlen ligger hos kommunen, Danmarks Naturfredningsforening, eller ved en anden instans, skal være usagt, men forskellen synes at være til stede.

RYK IND RIBE har kun taget emnet op, fordi vi erfarer, at nogle personer /firmaer, der bygger uden tilladelse, bliver stoppet og skal fjerne projektet, andre ikke.

Da Jørgen Jønne Hansen i 2015 ved Ribe Kammersluse opførte en båldome, måtte han – efter en lang sej kamp – fjerne sin særlige båldome, som lå i naturskønne omgivelser ved Restaurant Kammerslusen.

Og nu til Informationsbygningen i 80 ton hvid beton – den hverken skæmmer eller står i naturskønne omgivelser, må vi konkludere, og dermed er projektet ved Grænsestien et helt særligt byggeri.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har ikke haft lyst til at kommentere på byggeriet, og dermed må det vel være sket med en stiltiende accept, for ellers er det svært at forstå, at der må bygges så tæt på et dige i naturskønne omgivelser i Nationalpark Vadehavet.

Henrik Præstholm, lokalt medlem af DN, mener ikke, at de kan ”løbe rundt og kontrollere”, skriver han i en mail til RYK IND RIBE på spørgsmål om afgørelse og overholdelse af tilladelsesvilkårene.
En sådan adfærd og holdning ville Jesper Rohr Jørgensen på Varde Hovedvej sikkert have sat pris på.

Med denne artikel er der sat punktum for denne del af arbejdet med Gendarmstien/Grænsestien.