Tekst og foto: Renè Jørgensen
3. februar 2020.
Aktivitetsdagen åbnede med en kagefest med 11 forskellige kager.
Ribe Boligforening gennemførte lørdag en aktivitetsdag, hvor næsten 400 personer deltog.
– Vi er glade for at se så mange af Ribe Boligforenings beboere – store som små – enkeltpersoner og familier. Velkommen til jer! Også et velkommen til vore ”naboer” i Bramming Boligforening, Holsted Boligforening og Gram Boligforening. I er alle med til at gøre dagen til den fantastiske dag, som vi i planlægningsgruppen håber på, lød det fra næstformand i Ribe Boligforening Nina Christensen, i velkomsttalen til de mange fremmødte.
Nina Christensen, næstformand i Ribe Boligforening bød velkommen.
Der var ikke meget tilbage af de lækre kager da beboerne havde smagt på lækkerierne. 1. præmien gik til Bente Reinke for kage når 5 og så var der præmier til Marianne Hellestrup, Charlotte Hasse, Birthe Christensen og Stella Christensen på de næste pladser.
– Som vi skrev i invitationen, har Ribe Boligforening vundet nogle priser – vi har fået nogle gaver – og alt dét har vi lagt i en kasse, som bestyrelsen har besluttet skal bruges nu – så det kan komme flest muligt af beboerne til gode. Det mener vi er det mest rimelige. Hele dagen koster jer derfor ikke en krone!
Og hvad skulle vi så finde på for at ramme flest muligt. Vi har spurgt afdelingsformændene, om de eller andre fra bestyrelsen kunne hjælpe – og der var heldigvis nogle, der meldte sig – nogle med gode idéer og input. De input er nu sorteret – valgt til / siet fra – så det er blevet til dagens program. Ildsjælene er: Birthe Nygaard fra afd. 20, Skyttevej – Mogens Lønne fra afd. 6, Hans Jacobs Vej – Erling Forslund fra afd. 30, Nipsvej – Bent Madsen fra afd. 1, Seminarievej – og vores sociale vicevært Susanne Gudiksen. Tusind-tusind tak for indsatsen, sagde næstformanden, før løjerne blev ”skudt” i gang.
Børnene morede sig godt og efter den lækre mad kl. 17.00 var børnene da også klar til en tørn mere i aktiviteterne, men det var slut og turen gik hjem, men sikkert var det, alle havde hygget sig.
Programmet for dagen kunne ses rundt omkring i hallerne og på storskærmen.
– Jeg vil erindre om, at deltagelse i aktiviteterne foregår på eget ansvar. Forældre – eller bedsteforældre – har ansvaret for deres børn. – I samme åndedrag vil jeg sige, at der er hjælpere på alle aktiviteterne. De hjælper med at vise, hvordan man skal gøre – og at få gode idéer. Der var lidt for enhver smag, og man kunne vælge det man havde lyst til, sagde Nina Christensen, der styrede begivenhederne på bedste vis.
Der var skilte rundt omkring i Fritidscentret, så man kunne finde aktiviteterne
Bankospillet over “to halvlege” var godt besøgt, og med en veloplagt opråber i Mogens Lønne, gik spillet glat, og de mange fine præmie vakte glæde blandt vinderne.
Præmier var der mange af – både til vinderne af Den store Bagedyst og bankospillene. Dagens sidste aktivitet var et lotteri, hvor man kunne vinde nogle fine ting – og alle de gode gevinster var skænket af boligforeningens samarbejdspartnere / leverandører, og der blev da også rettet et stor tak til dem.
Hos Fuglen Fønix i Torveområdet, kunne børnene rigtig muntre sig, – og Gymnastikforeningen med trampoliner, airtrack, springgrav m.m. i hal 3 var også godt besøgt.
Ju-Jutsu med viceværten og hans venner var et virkeligt muntert indslag. RYK IND RIBE havde dog gerne set samtlige viceværter ”smage lidt på canvasen” i et par elegante kast. I stedet for alle, måtte den modige Gert vicevært tage tørnen.
En hyggelig eftermiddag var gået – for mange børn alt for hurtigt – men den lækre menu kl. 17.00 fik køerne ved ta`selv bordet fyldt godt op. Med maverne fyldte kunne de voksne og børnene tage hjem med en god oplevelse rigere. Det var imponerende at se den indsats alle hjælpere og ansatte udviste.