Tekst og fotos: Renè Jørgensen
10. marts 2022.

Aktivitets og legeparken begynder at tage form

Flere dage med solskin og blå himmel, gør arbejdet lettere. Den våde jord efter flere måneder med regn tørrer langsomt, men jorden er jævnet og pladsen er klar til kunstgræs og rullegræs.

Nogle har nok læst RYK IND RIBE om de 23.000 par Niko sko der skal fungere som underlag ved legeredskaberne er også på plads, men afventer et gummiunderlag. Det arbejde er næsten færdigt og på Ove Detlevsens dronefoto, får man et godt overblik over området.

Mange der har deres daglige gang ved Ribe Fritidscenter følger godt med i arbejdet og de mange børn der sidder bag på mor eller fars cykler ”gør store øjne” når de ser de høje tårne på legeredskaberne, om det så er Riberhus eller stormflodssøjlen, så bliver det godt.

Til de forældre der selv lader de ældre børn cykle til centret, er der gang i forhandlingerne med Esbjerg Kommune om en forbedret cykelsti, lavere hastigheder og parkering forbudt. Dermed har man taget endnu et skridt til et sikkert område, om der gælder skole, Skaterbane, hallerne og selvfølgelig aktivitetsparken.

– joh vi har noget at glæde os til.  Som så mange andre bidragsydere, har vi på redaktionen også valgt at støtte projektet økonomisk og vi følger arbejdet jævnligt og bringer mindre reportager, så Ripensere over det ganske land kan følge med i det kæmpe projekt deres hjemby har fået skabt af de mange ildsjæle og bidragsydere, der nu – endnu mere- får Ribe sat på landkortet.