Tekst & Foto: Johnny Tauman
14. september 2023

– Jubilæum, lød det spagt fra Aksel, da RYK IND RIBE spurgte ind til, om der er sket noget siden sidst. Han slog blikket ned og tænkte sig lige om en ekstra gang, før han højt og tydeligt sagde: – Jeg har 25 års jubilæum på torsdag (red. i dag).

Fremviste julestjerner

Aksel har glædet vore læsere med sin viden om planter og specielt julestjernerne, som i alle årene haft en særlig bevågenhed. – Du skal lige med ind og se på julestjernerne, og så tog vi en tur ind i drivhuset, hvor der stod mange, mange grønne planter side og side.

Julestjernerne er i god vækst

– Min yndlingsfarve er grøn, kom det med et stort smil, da Aksel fremviste et eksemplar af de planter, som skal vokse sig store i det tomme østvendte drivhus og stå klar til salg i december.

Helle nyder sit arbejde

– Hovedparten af julestjernerne er købt, fortalte Helle Lundby, der er bosiddende i Farup. Hun er både uddannet som planteskolegartner og lærer fra Ribe Statsseminarium, men har valgt at arbejde i Gartneriet – Beskæftigelsen på Pile Allé 2. Hun oplyste videre, at holdet med borgere i den Grønne gruppe nyder hinandens selskab og arbejder rigtig godt sammen. – Således har vi allerede Primula-planter i produktion til salg i januar- og så er der indsamlet masser af materialer til juledekorationerne.

Farverige primula vil komme til salg i januar

Principfast herre

Aksel er principfast – og møder trofast op på sin arbejdsplads. Han kører dagligt med tog tur/retur Bramming og kender alle togtider. Da RYK IND RIBE udfordrede ham i antallet af gange, han har rejst frem og tilbage på 25 år, kom der en stor latter: – Mange, mange gange (haha), det er ikke til at regne ud. Men hver dag hjem kl. 15:15, hvis toget ikke er forsinket!

Pyntede til festival, men..

Da der var Ribelund Festival, var Aksel alene tilbage i Gartneriet: – Jeg har været med til at pynte op med buskbom og solsikker, men musikken må de andre godt holde for sig selv. Sådan har han altid prioriteret.

Arbejdsopgaverne kalder

Efter snakken, skal dagens arbejde til at fortsætte. Kim er gået til indgangen, hvor han passer kassen, mens Aksel og Jan sammen med Helle Lundby laver en ”demo” sammenplantning.

Kim har tjekket indgangen og er parat til at modtage kunder, mens…

Jan sammen med Helle Lundby arbejder med en demomodel

Herefter kan produktionen gå i gang.

TILLYKKE, Aksel!