Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 9. juni 2025

Ingen mennesker kom noget til, men der skete en del røg- og sodskade i en lejlighed på Jernkærvej.

Der var gået ild i en air frier i lejlighedens køkken, og mens beboerne hurtigt kom ud, fik brandvæsnet hurtigt bugt med ilden.

Da ilden var slukket, blev lejligheden ventileret og skadeservice tilkaldt.

Ribe har de sidste uger været forskånet for brande, og alarmen kom netop som Royal Run var i fuld gang i den indre by, der var spærret for trafik. Personalet fra Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe havde dog været så forudseende at placere brandbiler på strategisk punkter i byen, så to brandbiler kunne hurtigt rykke ud til Jernkærvej, hvor det tog en lille times tid at få ilden slukket og lejligheden ventileret.