Tekst Hasse Jørgensen, fotos privat, mandag den 10. februar

Afstemningsfesten i Hviding Forsamlingshus blev noget af et tilløbsstykke.

Ikke færre end 152 personer fik en festlig og indholdsrig aften med indlæg om det historiske, fællesspisning, kagebord og fællessang. Interessen for at deltage var så stor, at flere blev skrevet på venteliste.

Egebæk-Hviding var som bekendt grænsesogn frem til afstemningen i 1920. En afstemning, der fandt sted netop i dag, mandag, for 100 år siden.

Peder Moltesen Ravn gav et historisk tilbageblik på tiden op til afstemningsdagen d. 10. februar 1920 og læste erindringer op fra nogen, der havde oplevet selve afstemningsdagen i 1920. Desuden var der indlæg af Anne Lorenzen, Hviding sognearkiv, Andreas Andreasen om Grænsestiprojektet, provst Helge Qvist Frandsen og Helga Hansen.

Ida Klaaby og hendes ”piger” stod for den gode mad.

Det var forsamlingshuset, der stod som arrangør af et meget vellykket 100-års jubilæum for afstemningsfesten 1920 i Hviding sogn.

Menuen var stegt flæsk

Der var en fantastisk stemning i forsamlingshuset.