Tekst: Torben Ravnborg Nissen. Foto: René Jørgensen, tirsdag den 18. november 2025
Mandag aften – dagen før dagen – dannede Riberhus Privatskole rammen om en åben valgdebat, der trak en jævn strøm af borgere fra hele lokalområdet. Arrangementet var blevet til på initiativ af Liberal Alliance Esbjerg og Det Konservative Folkeparti i Esbjerg, som havde ønsket at skabe en aften, der kombinerede politisk samtale, borgerinddragelse og et tydeligt lokalt fokus.
Skolens lokaler – normalt hjemsted for elevernes hverdag – var i aftes forvandlet til et mødested for demokrati i lokalt perspektiv.
Allerede en halv times tid før starten begyndte folk at finde pladserne, hilse på hinanden og tale om, hvilke partier der ville levere de mest markante udmeldinger. De runde borde var dækket af små informationsark, kaffe var sat frem, og snakken bevægede sig fra skolepolitik til byfornyelse, mens kandidaterne ankom.
Velkomst
Præcis klokken 19.30 trådte skoleleder Gitte Quitzau, Riberhus Privatskole, frem og bød velkommen. Hun var aftenens vært og holdt et meget fint oplæg om skolen og dens virke.
Herefter var det aftenens moderator, lokalredaktør på Jyske Vestkysten, Louise Lauritsen, der overtog scenen.
Hun takkede både de fremmødte borgere og de mange partier og lister, der havde taget imod invitationen, inden hun understregede formålet med aftenen: at styrke dialogen mellem lokalbefolkningen og dem, der ønsker at repræsentere dem i byrådet – og opfordrede til at stille mange spørgsmål.
Herefter gennemgik hun aftenens struktur. Debatten ville blive delt i tre tematiske runder:
-
Foreningsliv og kultur
-
Skoler og dagtilbud – herunder de private tilbud
-
Turisme og byliv
Partierne havde forud for mødet angivet, hvilke runder de ønskede at deltage i, da det ikke var muligt at sidde i alle tre paneler. Dermed var der lagt op til skiftende paneler med forskellig dynamik og tone.
På arrangørernes opfordring var der desuden – så vidt det var muligt – valgt kandidater med bopæl i postnummer 6760, så debatten fik en stærk lokal forankring. Det blev ikke helt sådan, men trods det skabte de fremmødte politikere en fornemmelse af genkendelighed i salen. Mange tilhørere kunne nikke genkendende til de områder, der blev debatteret.
Hver deltager fik tid til en kort præsentation inden temarunden.
Deltagere
Jørgen Ahlquist, Socialdemokratiet – Thomas Hauger, Enhedslisten – Susanne Dyreborg, Danmarksdemokraterne – Henrik Bro Lund, Moderaterne – Christina Simonia Straarup, Ildsjælene – Mikkel Ammitzbøll, Socialistisk Folkeparti – Anne Marie Geisler Andersen, De Radikale – Mads Engelund Larsen, Dansk Folkeparti – Alexander Vasylyeva, Venstre – May-Britt Andrea Andersen, Det Konservative Folkeparti – og Søren Littau Christiansen, Liberal Alliance.
Borgerlig Fornuft havde meldt afbud.

Første debatspor: Foreningsliv og kultur
Runden forløb fredeligt, men med visse forskelle i synspunkter – nogle pegede på nødvendigheden af at styrke de selvorganiserede miljøer, mens andre fremhævede, at kommunen bør tage en mere aktiv rolle i at understøtte lokale initiativer.
Der blev konkret spurgt til tilgængelighed for handicappede i Ribe Svømmebad og til vedligehold af Ribe daginstitutioners bygninger.
Der kom nogle valne svar og intet konkret fra politikerne.

Skoler og dagtilbud – også de private
Herefter blev scenens besætning udskiftet, og et nyt panel trådte frem for at diskutere skoler og dagtilbud – herunder de private tilbud. Emnet fyldte meget i salen, ikke mindst på grund af den store reduktion af budgettet i den selvejende daginstitution Jacob A. Riis Børnehave.
Forældre fra børnehaven var mødt op til aftenens møde på grund af forvaltningens krav om udligning af de økonomiske tildelinger, hvor institutionen skal reducere budgettet med 1,2 mio. i 2026. Noget, der siger sig selv, ikke kan lade sig gøre. Som formanden for institutionen sagde:
– Det er vores pligt, vores opgave at administrere efter det budget, vi får. Men skal vi så lukke en stue eller fyre pædagoger?
– Det kan vi bare ikke i forhold til lovgivningen, sagde han.
Politikerne var en blanding af uforberedte og overraskede over problematikken, men fælles for dem var, at der selvfølgelig måtte gøres noget. Alexander Vasylyeva var den eneste, der var forberedt, og han var lettere rystet og konstaterede, at det absolut var noget, der skulle opklares hurtigst muligt.

Turisme og byliv
Igen et skift i panelet, og her var et område, der i den gamle købstad Ribe ofte giver anledning til både begejstring og bekymring. Kandidaterne talte om alt fra handelslivets vilkår til kulturarvens betydning, bymidtens udvikling og parkeringsforhold i højsæsonen. Ribe som turistby – var der nået en grænse? Man talte om tildeling af kulturmidler, især i forhold til Esbjerg.
Debatten om lukning af Ribe bymidte i sommersæsonen var også oppe at vende, men der kom ikke noget konkret fra politikerne. Runden blev præget af gensidig god vilje og en fælles forståelse for, at byens særlige karakter kræver balancerede løsninger.

Borgerdialogen – samtaler ved bordene
Efter de tre runder blev det formelle panel brudt op, og kandidaterne tog plads ved forskellige borde i lokalet. Her opstod aftenens mest direkte dialog. Borgerne gik nysgerrigt til de politiske repræsentanter med spørgsmål om alt fra skoleveje og lokale trafikhensyn til støjmålinger, foreningstilskud og skole og daginstitutionerne.
Men især blev politikerne foreholdt den uholdbare situation for børnehaven Jacob A. Riis. Der blev lyttet og forklaret og spurgt, men der var intet konkret svar til de fremmødte forældre fra institutionen.

Klokken 21.30 ebbede debatterne ved bordene ud.
Aftenen bød ikke på nyt eller nogle konkrete løfter. Fremmødet på ca. 60 var lidt skuffende, og de fleste af dem, der kom, var ovenikøbet lokale politikere. Det var virkelig aftenen før dagen, du ved!
(flere billeder fra aftenen under artiklen)






Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

















































