Tekst & Foto: Johnny Tauman
28. juni 2023
Affaldsstationen på Skibbroen er midlertidigt LUKKET og der henvises til stationerne på parkeringspladsen på Hovedengen eller parkeringsplads ved Munketorvet med adgang fra Dagmarsgade. Der er ingen meldinger om, hvor længe lukningen vil vare. Kloaksepareringen på Skibbroen er påbegyndt – og der er etableret en brønd. Senest er brostene blevet fjernet og nu skal arbejdet frem mod Stormflodssøjlen snart igangsættes. Da RYK IND RIBE var forbi onsdag middag forlød det, at mandskabet ikke havde mødt grundvand – og dermed kan en sænkning af grundvandet måske undgås.