Tekst & Foto: Johnny Tauman
25. marts 2021

Ribe er en af Danmarks smukkeste byer med et mylder af gamle, velbevarede huse. Sådan indleder Danmarks Naturfredning beskrivelsen af de områder, som er fredet i Ribe.

Kan det gøres meget bedre? Nej vel – her rammer æstetikken plet, og så er der endog en kurv med grene til ???

Den fredede Apotekerhave

Et af dem er ”Det Gamle Apotek” i Overdammen 5. Fra Fiskergade er det muligt at komme til den fredede Apotekerhave.
Man kan kigge ind i Apotekerhaven, men der er ikke plads og rum til egentlige vandreture i den forholdsvis lille have.
Apotekerhaven er iht. fredningskendelsen en selvejende institution og gennem ejeren kan kortvarige besøg i Apotekerhaven tillades.
Danmarks Naturfredningsforening rejste sagen i 1974 for 1771 m².

Fredningen

Haven er, i forbindelse med de fredede apotekerbygninger, der for de ældstes vedkommende kan føres tilbage til slutningen af 1500-tallet, med til at udgøre et så væsentligt, kulturhistorisk element i Ribes bybillede, at det opfylder betingelserne for fredning.
Ved en eventuel fredning må den beplantning, der er i haven ved fredningens gennemførelse ikke forringes eller forandres væsentligt. Naturfredningsforeningen gør opmærksom på, at ønsket om fredning også kommer til at gælde andre af Ribes ”åndehuller”.
Stiftamtmanden, Bygningstilsynet og Statens bygningsfredningsfond anbefaler varmt fredningen. Det samme gælder formanden for bygningsudvalget i kommunalbestyrelsen.
Fredningsnævnet gennemfører fredningen, sådan som den er foreslået af Naturfredningsforeningen. Fredningen giver også mulighed for parkering af én række biler.

Vil du vide mere, kan du besøge: Velkommen til det fredelige Danmarkskort – fokus Ribe ved at trykke: HER 

Skøn udsigt til Ribe Domkirke fra Apotekerhaven