Tekst og foto: René Jørgensen
15. maj 2024.
Årets Tulipan løb afviklet i det fineste vejr.
618 deltagere var tilmeldt dette års løb, som bød på en rute for løbere på 4 og 8 km., og en gå-rute (walk red.) på 4 km. I alt havde 446 Ribe-borgere tilmeldt sig, og stemningen var da også god, før løbsspeaker Claus Pedersen fik sendt alle deltagere afsted. Der er altid god opbakning til tulipanløbet fra de omkringliggende byer, og blandt de mange deltagere var der kommet 45 fra Bramming.
En lille sjov historie fik vi af Alexzander, der er lærer på Virum Gymnasium. To klasser havde brugt denne uge på Vandrehjemmet (DanHostel). Den første klasse var taget hjem, og Alexzander havde hørt om tulipanløbet af en lærer han kender på Ribe Katedralskole og han ville gerne udfordre den næste klasse med en aktivitet. Holdet blev tilmeldt og de 29 friske drenge og piger fra gymnasiet, fik en herlig aften i Ribe, hvor to af deltagerne løb med prisen for hurtigste løber, i deres klasse.
Vinderlisten for dette års løb:
4 km kvinder blev vundet af Gry Adamsen, startnummer 35 fra klubben Kolding KFUM atletik og motion i tiden 0:15:27
4 km mænd blev vundet af Tobias Winther, startnummer 238 fra Virum Gymnasium i tiden 0:15:26
8 km kvinder, Helle Borup Nissen, startnummer 764 fra Brørup Løbeklub i tiden 0:35:11
8 km mænd, Henrik Andersen, startnummer 649 fra Byparken Running Brørup i tiden 0:28:40
Walk 4 km kvinder, Luna Hemmingsen, startnummer 1210 fra Sydjysk Sparekasse i tiden 0:32:09
Walk 4 km mænd, Johan Friis Nielsen, startnummer 1088 fra Bomskarp Ribe i tiden 0:30:10
Tulipanløbets største hold var Riberhus Privatskole med 125 deltagere. Det næststørste hold var Bomskarp Ribe.
Efter løbet delte Ribes Natteravne vand ud til løberne, til afkøling oven på aftenens strabadser.
Igen i år blev løbet afviklet med stor hjælp fra løbeklubben RIMO, som fortjener en tak for at få deltagerne sikkert igennem arrangementet.
Karsten Degnbol, byrådsmedlem for venstre i Esbjerg Kommune, deltog sammen med barnebarnet Sisse Marie på 8 år. Det var da også en stolt bedstefar der stillede op til fotografering, og kunne godt grine af bemærkningen at politikere plejer at løbe fra noget og ikke løbe for noget. Sjove drillerier skal der være plads til.
Virum gymnasium stillede op til foto før prisoverrækkelsen. De 29 deltagere var både piger og drenge, men på billedet var pigerne ikke blevet færdige i badet, og ville først komme senere, ifølge drengene. Tobias Winther sidst i forreste række vandt i mændenes 4 km løb. I bagerste række fra venstre har Virum endnu en vinder, nemlig i klasse 0 – 17 år, Kasper Kastrup.
Direktør Emil Winther Jørgensen havde sørget for forplejning til sparekassens deltagere og selv om de var arrangører, sammen med løbeklubben RIMO, var der tid til at 37 medarbejdere med familie kunne deltage i løbet.
Til højre er det Øster Vedsted løberen Tom Meyer Andreasen, der trods en knæoperation fornyligt, skulle med en tur rundt. Ganske vist kun i gå tempo, men den veloplagte løber skulle da med.
På trods af at løbsportalen var defekt, kom alle løbere godt afsted fra afmærkningen i jorden.
Med startnummer 35 er det 4 km. løbets bedste kvindelige løber, Gry Adamsen fra Kolding