Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 2. oktober
Efter en lidt svag start fredag grundet vejret, tog høstfesten i Ribe for alvor revanche og blev en succes lørdag, hvor masser af mennesker strømmede til byen for at deltage i de mange aktiviteter, der var rundt omkring.
Markedet på Skibbroen, der blev droppet fredag, da kræmmerne tog hjem på grund af stærk blæst og regn, blev genoptaget lørdag, og det var noget publikum kunne lide. Der var hele dagen stor søgning til de forskellige boder.
Og netop ved Skibbroen var der opstillet en model af de vandmøller, der har været og fortsat er for en enkelts vedkommende nemlig ved Ydermøllen. Et sjovt indslag i en høstfest, der i øvrigt bød på mange forskellige arrangementer.
Hvis du er hurtig, kan du endnu nå at komme til høstfesten, der slutter klokken 16.

Modellen viser på den ene side, hvad møllerne drev af maskineri, og på den anden side var det de tre forskellige mølletyper.










































































