Tekst & Foto: Johnny Tauman
5. marts 2020

Der blev spillet på alle tangenter – og mimikken var i topform
“Jagten på de grå´s guld” havde premiere torsdag aften i Roager Medborgerhus. Dilettanterne fik masser af applaus fra de godt 60 tilskuere, som havde valgt at bruge aftenen sammen med entreprenør Hans Didrik Kleinkopff, svigermor Ellinor Holmkvist og den halvdøve, senile pensionerede banearbejder fra DSB, Gregers Holmkvist.

Omkring 60 personer havde valgt at komme til torsdagens forestilling med kaffebord
Før forstillingen talte RYK IND RIBE med Lene Puggaard – det hjælpsomme postbud – om årets satsning med at spille tre aftener. – Med 50 tilskuere i aften, så er succesen mere end hjemme, sagde Lene og fortalte med en vis stolthed i stemmen, at der kommer 84 til spisning og dilettant i Roager Medborgerhus fredag, mens lørdagens forestilling i Spandet Forsamlingshus har 102 til flæskesteg mm.

Lene Puggaard var glad for sine modersmærker
Skuespillerne leverede en fantastisk god forestilling – og hvis du har lyst til at se den, så mød bare frem kl 19:30 i Roager eller Spandet. For blot 50 kr. for en voksenbillet / 20 kr. for en børnebillet vil du få gang i lattermusklerne i forestillingen, som varer 2 timer.
Læs mere senere.









































































