Tekst & Foto: Johnny Tauman
31. marts 2023

Ingen af holdene kan tåle at tabe, så der er lagt op til en intens og hård dyst, når Aalborg Håndbold lørdag eftermiddag møder Ribe-Esbjerg HH i Blue Water DOKKEN kl. 16.00.
Aalborg Håndbold spillede sent torsdag aften pokalkamp i Odense mod GOG Håndbold og tabte med cifrene (32-24). Det er derfor et ”slidt” mandskab, som møder et hjemmehold, som snart trænger til en sejr – har blot vundet en af de sidste 6 kampe.

Ribe-Esbjerg HH har ved tidligere lejligheder vist at kunne matche det nordjyske storhold – og tabte således kampen i Aalborg med blot en enkelt mål (29-28). I lørdagens kamp skal REHH vælge det fysiske forsvarsspil uden at få unødvendige udvisninger – og samtidig kunne dæmme op for Aalborgs farlige kontraspil.

Det forlyder, at Aalborgs trup er uændret i forhold til pokalkampen – dvs. der vil stadig mangle en del centrale spillere fra ”A-kæden”.

Med blot to kampe tilbage, skal Aalborg Håndbold efter al sandsynlighed både skulle vinde over Ribe-Esbjerg HH og KIF Kolding hjemme for at blive vinder af grundspillet.
REHH ligger på 9. pladsen og kan allerede fredag aften blive distanceret, hvis både SønderjyskE Håndbold og TTH Holstebro vinder sine udekampe over henholdsvis Nordsjælland Håndbold og Mors-Thy Håndbold.

Sune var et aktiv i Fredericia-kampen

Bliver det mon Sune Iversen, Morten Jørgensen eller / og Markus Howe Jessen, der kan være med til at sikre en hjemmesejr til Ribe HK?

Tips: I en tæt kamp vinder Aalborg Håndbold med (28-31).