Dato: 19.01.2025
Tekst: Peter Lindgaard
Foto: Peter Lindgaard
Carmen er soul. Carmen er følelser. Carmen er hele registret. Carmen er hot. Så er det sagt!
Termansen havde fredag og lørdag R&B-sangeren Carmen Koppel og pianist Steen Rasmussen på podiet. Det er sjældent der er dobbeltkoncert i Ribe, men Carmen Koppel sælger billetter. Alle pladser var udsolgt både fredag og lørdag. Og mon ikke publikum fik, hvad de kom efter. Undertegnede fik i hvert fald. Carmen lagde saft og kraft i sangmusklerne fra første gospelnummer Heal My Wounded Heart og den efterfølgende Stevie Wonder-klassiker Love’s in need of love today. Så var stemningen ligesom sat.
Carmen Koppel er ikke typen, der lægger sig fast på for meget. Som hun siger – man ved jo aldrig hvad der sker. Playlister og sætplaner – nej tak! Carmen improviserer. Det handler ikke bare om, hvilke lækkerier, hun finder frem fra sit enorme repertoire. Sangene er afstemt efter, hvem publikum er – hun tager temperaturen på atmosfæren. Gennem hele koncerten foregår der en direkte og sanselig dialog mellem sangeren og publikum. Og især den direkte dialog fik vi virkelig at føle flere gange under koncerten. Både Carmen Koppel og Steen Rasmussen gav sig god tid til at fortælle om deres 34 år lange musikerliv – de regelmæssige møder i Vanløse, turnelivet i bilen med Carmen bag rattet osv.
De intime rammer på Termansens indbyder til øjenkontakt – publikum og kunstnerne kan mærke hinanden. De personlige anekdoter fungerede som impulsive overgange fra det ene nummer til det næste. Publikum hyggede sig, og den slags bruger Carmen Koppel tydeligvis til at sætte et repertoire med personlige fortolkninger af de musikalske lækkerier.
Teksterne er vigtige, men sangerens fraseringer er helt klart vigtigst. Især det sidste har Steen Rasmussen fuldstændig styr på. Han trakterer det lille keyboard og sangerens fraseringer med et overskud som en ekvilibristisk kirurg. Parret har ikke bare styr på hinanden med på alle detaljer – de improviserer, men intet er overladt til tilfældighederne.
Carmen Koppels erfarne overskud og hendes nøgne, soul-sorte stemme, hendes regelmæssige og præcise fingersnap skaber en smittende og tilbagelænet atmosfære. Publikum læner sig tilbage – det føles dejligt – vi vil ha’ mere. Og det fik vi så også – heldigvis! Carmen Koppel og Steen Rasmussen leverede en række dejlige fortolkninger af You just call out my name (Carole King), Bridge Over Troubled Water (Simon & Garfunkel), Steer it Up (Bob Marley), men også et par af hendes egne kompositioner bl.a. den sarte ballade Forgiveness. Ekstra nummeret What a wonderful world (Louis Amstrong) blev fremført med en akkuratesse og sjæl, som sad vi alle sammen med store våde øjne og kiggede ned på den lille blå planet. Åhh Carmen…
